Prøv NFL GamePass gratis
Forside Philadelphia Eagles Wentz er førstevalget i Philadelphia

Wentz er førstevalget i Philadelphia

2

Philadelphia Eagles-cheftræner Doug Pederson slår fast, at Carson Wentz er klubbens starter på quarterback.

Nick Foles’ og Philadelphia Eagles’ formidable slutspilsstime sluttede søndag i et 14-20-nederlag på udebane til New Orleans Saints i divisionsrunden.

Og det kan muligvis være sidste gang, vi får Nick Foles at se i Eagles-uniformen. Eagles har option på yderligere et år med quarterbacken til 20,6 millioner dollars, men det virker usandsynligt, at klubben vil gøre brug af muligheden for at forlænge med Foles.

Prøv NFL GamePass gratis

Cheftræner Doug Pederson har nemlig understreget på et pressemøde, at Carson Wentz er førstevalget på positionen, og derfor er det svært at forestille sig, at Philadelphia vil bruge over 20 millioner dollars på en reserve-quarterback.

Carson Wentz blev valgt af Eagles i første runde af 2016-draften med andenvalget efter Jared Goff. Han rev det forreste korsbånd over i slutningen af 2017-sæsonen, hvor Foles førte Eagles til klubbens første Super Bowl-triumf og blev kåret til Super Bowl MVP. I denne sæson måtte Wentz også se til fra sidelinjen fra midten af december på grund af en rygskade.

2 KOMMENTARER

    • Det er et rigtig godt spørgsmål. Med hans seneste præstationer vil Foles højst sandsynligt kræve at blive betalt som en startende QB med en årsløn på 15+ millioner dollars. Jaguars, Dolphins, Bengals er mulige destinationer

Comments are closed.