Philadelphia Eagles-cheftræner Doug Pederson bekræfter, at quarterback Carson Wentz er på fuld kraft til holdets begyndende træningspas.

Carson Wentz er endelig tilbage på noget, der minder om 100 procent. Det fortæller cheftræner for Philadelphia Eagles, Doug Pederson, ved indgangen til klubbens mini-træningslejr – også kendt som organized team activities (OTA’s).

Quarterbacken fik en rygskade i slutningen af sidste sæson, og skaden var så markant, at Eagles besluttede at lukke ned for Wentz i de sidste kampe af grundspillet plus slutspillet, så han kunne kom sig. Og nu ser det altså ud til, at ørenen kan glæde sig over at have den 26-årige signal-caller tilbage på fuldt blus.

Pederson siger om Wentz’ deltagelse i OTA’s, at der “ikke vil være nogen begrænsninger,” og at Wentz “ikke vil blive holdt tilbage.” Det tyder alt sammen på, at quarterbacken er skadesfri, og nu bare skal genfinde topformen.

Carson Wentz spillede 11 kampe i 2018 og kastede for 3.074 yards, 21 touchdowns og syv interceptions. Hans record i de 11 kampe var 5-6.