Eagles er for alvor tyndt besat på linebacker positionen nu hvor starteren Nakobe Dean forventes ude i cirka 4 uger. Derfor har man hentet Rashaan Evans ind.

Eagles startende linebacker Nakobe Dean pådrog sig en skade i foden i søndagens kampen mod Patriots, hvilket forventes at holde ham ude i en håndfuld uger.

Med Dean ude havde Eagles indtil i dag blot to spillere tilbage på linebacker positionen, Zach Cunningham og Christian Ellis. Derfor har man nu hentet Rashaan Evans ind på holdets practice squad.

Titans draftede Evans med det 22. valg overall i 2018. Evans spillede fire år hos Titans, inden han tog til Atlanta sidste år. Hos Falcons startede Evans alle 17 kampe, og lavede hele 159 tacklinger, to sacks og én forceret fumble.

Nu har Evans en chance for igen at gøre en forskel i en ny klub, hvor Eagles, med skaden til Dean, sagtens kan bruge forstærkning.