Det tog ikke dygtige cornerback James Bradberry længe at finde en ny klub, efter New York Giants fritstillede ham d. 9 maj 2022. Den tidligere Pro Bowler er nemlig netop blevet enig med divisionsrivalen Philadelphia Eagles om en 1-årig aftale.

Philadelphia Eagles, der sidste år overraskede alle ved at nå slutspillet, er kommet til enighed med James Bradberry, der har en foruden Giants har en fortid hos Carolina Panthers, om en aftale på op i mod 10 millioner dollar for en enkelt sæson, det bekræfter Adam Schefter.

Det forlyder, at Giants, hvem han ellers underskev en 3-årig kontrakt på 45 millioner dollar i 2020, forsøgte at finde en handelspartner til Bradberry. Det var uden held, og derfor blev han fritstillet, hvilket Eagles nu har lukreret på.

Med Darius Slay på holdkortet allerede, er det således en yderst kompetent duo af opdækkere, Eagles kan stille til start.

Bradberry udgør det seneste stykke til en ret flot off season for Philadelphia. Tilkommet er Haason Reddick og ikke mindst A.J. Brown, som de erhvervede sig under draften. I draften hentede Eagles også Jordan Davis og linebacker Nakobe Dean fra University of Georgia, hvem mange mener er blandt draftens største steals.

Det må vurderes, at Eagles har forbedret sig forud for 2022-sæsonen, og med i måske den svageste division, må Eagles regnes som Playoff-bejlere. At de nu kan have Bradberry til at klistre sig til modstandernes WRs gør ikke chancerne mindre.

Inden hans syvende sæson går i gang, kan Bradberry bl.a. prale med en Pro Bowl-udmærkelse og 15 interceptions.