Alle Eagles spillerne var i højt humør i omklædningsrummet efter kampen, lige bortset fra Chris Long. Den store mand havde nemlig forlist sit pas og kunne derfor ikke give interview da Gul Klud ellers prøvede at få en kommentar fra ham efter kampen.

Vi kender det vel allesammen. Det er ikke altid lige nemt at holde styr på sine ting når man er ude og rejse. For Eagles’ pass rusher Chris Long var det nær blevet et længere ophold i England end først planlagt.

Efter kampen var slut forsøgte Gul Klud at få interview, men Long undskyldte på utrolig høflig vis, at han ikke havde tid til at snakke, da han var travlt optaget af noget andet. Han havde nemlig problemer med at finde sit pas nede i Eagles’ omklædningsrum.

Det er klart, at når så mange spillere skal samles på så forholdsvis få kvadratmeter, så kommer ting til at rode rundt over det hele som det kan ses på billedet herunder, der er taget i Eagles omklædningsrum efter kampen.

Katastrofen blev dog heldigvis afværget. Efter lidt tids venten mødte Gul Klud nemlig en lettet Chris Long ved spillerbussen, og han havde fundet sit pas igen. Eagles spillerne flyver hjem Søndag after hvorefter den står på bye week, inden de om to uger spiller divisionsopgør hjemme mod Cowboys.