Cowboys guard Zack Martin indstiller karrieren

0

Dallas Cowboys mister en af deres vigtigste spillere i offensive guard Zack Martin, som har valgt at indstille karrieren.

Ni gange er han valgt til Pro Bowl, syv gange er han valgt til All-Pro (De øvrige to gange var han “kun” på andetholdet), han blev valgt ind på NFL All Rookie Team i sit første år i ligaen og så blev han valgt til årtiets hold for sine præstationer i 2010erne.

Zack Martin er en Dallas Cowboy legende, og nu rider denne cowboy ud i horisonten. Han har nemlig valgt at indstille sin NFL-karriere.

Martin blev valgt at Cowboys tilbage i 2014, hvor Cowboys tog ham med 16. valget i draften. Lige siden har han stort set startet alle kampe for Cowboys og har været en uundværlig del af den offensive linje, som blandt andet hjalp Ezekiel Elliott til at løbe for over 1.300 yards i 2016, 2018 og 2019.

Martins pension efterlader et kæmpe hul på den højre guard, som på nuværende tidspunkt bliver udfyldt af Brock Hoffman, der kom ind i ligaen som undrafted free agent i 2022.

Skal det hul fyldes, kan Cowboys enten kigge mod free agency, hvor Chiefs Trey Smith, Colts Will Fries, Bears Tevin Jenkins eller Lions Kevin Zeitler har kontraktudløb til marts – alternativt kan de kigge mod draften, hvor der er flere spændende navne i tredje runde som fx Georgias Tate Ratledge eller North Carolinas Willie Lampkin.