Oakland Raiders har forlænget kontrakten med receiveren Seth Roberts, der nu er at finde hos Raiders til og med 2019.

Onsdag aften forlængede Raiders samarbejdet med den 26-årige receiver, Seth Roberts, der nu på kontrakt for de næste tre sæsoner. Det annoncerede receiveren på sin egen Twitter-konto.


Kontrakten vil give Roberts $12 millioner, hvoraf $6,45 millioner er garanteret. Før stod han til at tjene $650.000 i 2017 og blive free agent næste sommer.
Roberts har været hos Raiders, siden de hentede ham efter draften i 2015. Og mens Amari Cooper og Michael Crabtree får det meste af opmærksomheden, har Roberts også kæmpet sig til en rolle i kastespillet. Han har spillet 32 kampe siden 2015, og det er blevet til ti scoringer. Desuden har Raiders endnu ikke tabt en kamp, hvor Roberts har grebet et touchdown.