Det var en forståeligt skuffet Jack Del Rio, der mødte reporterne efter lørdagens slutspilsnederlag til Houston Texans.

Oakland Raiders’ succesfulde sæson sluttede i går aftes, da holdet blev sendt ud af slutspillets første runde af Houston Texans. I løbet af grundspillet rådede Jack Del Rio over ét af ligaens absolut-bedste angreb, men kort før slutspillet gik flere profiler ned som fluer.
Holdet mistede således superstjernen, quarterback Derek Carr, og startende venstre tackle, Donald Penn, som netop var blevet udnævnt til Pro Bowl som følge af en flot sæson. I løbet af gårsdagens kamp måtte Michael Crabtree også udgå, og så var løbet godt og vel kørt for Jack Del Rios mandskab.


Cheftræneren selv bebrejder da også skaderne som værende en væsentlig faktor i holdets hurtige slutspilsafslutning: “Vores sæson sluttede langt hurtigere, end vi havde håbet på. Vi startede sæsonen med lyn og torden, og det er vel og mærket ikke let at vinde 12 kampe i NFL. Men hele vores sæson imploderede i løbet af de sidste to uger. (…) skaderne hjalp os bestemt ikke.” udtalte Jack Del Rio i kølvandet på slutspilsnederlaget.
Unge Connor Cook, som havde til opgave at afløse Derek Carr, sluttede 18/45 med 161 yards, en enkelt touchdown og hele tre interceptions som følge. Cook var under et gevaldigt pres fra Texans’ eksplosive forsvar, som rangerer først i NFL, og det var tydeligt fra dommerens første fløjt, at Raiders’ angreb ville få svært ved at levere noget nævneværdigt.
 

2 KOMMENTARER

  1. Er bestemt ikke fan af Raiders, men for dælen, hvor er det ærgeligt, når man mister sin QB, og jeg havde sgu glædet mig til, at se om Raiders kunne gå langt i playoffs. De var faktisk uden chance i kampen i går, dertil varTexans forsvar simpelthen for godt, til en uprøvet QB som Cook.

  2. BU F…… HU! Alle hold har problemer med skader!! Steelers har skulle undvære Big Ben. Cowboys har skulle undvære Dez. Falcons har skulle undvære Julio Jones. Patriots har skulle undvære Gronk. Packers har skulle undvære runningbacks. You get the picture!
    De har været ret skånet hele året. Havde det været i regulær sæson var de måske ikke engang kommet i Playoffs, så de eneste det er “synd” for har været os fans.

Comments are closed.