Tua og McCaffrey løb med titlen som månedens offensive spillere

    0

    NFL har kåret månedens spillere på henholdsvis forsvar, angreb og special teams i både NFC og AFC. Dolphins quarterback Tua Tagovailoa løb ikke overraskende med titlen i AFC.

    Der resterer stadig et par kampe i september, men det afholder ikke NFL fra at kåre månedens spillere i de to konferencer.

    I AFC kunne der vist ikke være meget tvivl om, at Miami Dolphins quarterback Tua Tagovailoa løb med titlen oven på en fuldstændig vanvittig september måned, hvor Dolphins blandt andet vandt med 70-20 over Denver Broncos.

    På forsvaret løb T.J. Watt med titlen, ovenpå en måned, hvor Steelers-edgen lavede seks sacks fører ligaen.

    I NFC var der heller ikke meget konkurrence – runningbacken Christian McCaffrey har været fuldstændig ustoppelig for 49ers, hvor det blandt andet er blevet til tre touchdowns på jorden. På den modsatte side af bolden har Micah Parson kurs mod titlen som årets bedste forsvarsspiller, og den tur starter han med at vinde månedens forsvarsspiller i NFC.

    Der blev også kåret månedens bedste førsteårsspillere. Her kåres der kun én vinder på tværs af de to konferencer, og i september måned var det quarterback C.J. Stroud, der vandt på angrebet, mens Patriots cornerback Christian Gonzales løb med titlen på forsvaret.