Washington Football Team, Dallas Cowboys og New York Giants kan alle vinde NFC East i sidste spillerunde. Vi forklarer dig, hvordan det hænger sammen.

NFC East har hele sæsonen været tragikomisk med quarterbackdrama, dårligt spil og skiftende føringer. Og som det har tydet på hele sæson, går vinderen af divisionen i slutspillet med flere tabte kampe end vundne.

Utroligt nok kan tre hold stadig vinde divisionen før 17. og sidste spillerunde. Dallas Cowboys, New York Giants og Washington Football Team. Kun Philadelphia Eagles har udspillet chancen efter søndagens klare nederlag til Dallas Cowboys.

Vi giver dig her en guide til, hvordan de tre hold hver især vinder NFC East:

Washington Football Team

  • Washington vinder NFC East med en sejr over Philadelphia
  • Washington kan også vinde NFC East med uafgjort mod Philadelphia + Dallas-nederlag ELLER uafgjort mod Giants

Dallas Cowboys

  • Dallas vinder NFC East med en sejr over New York Giants + Washington-nederlag ELLER uafgjort mod Philadelphia
  • Dallas kan også vinde NFC East med uafgjort mod Giants + Washington-nederlag

New York Giants

  • Giants vinder NFC East med en sejr over Dallas Cowboys + Washington-nederlag mod Philadelphia

New York Giants og Dallas Cowboys spiller søndag kl. 19.00, mens Philadelphia Eagles og Washington Football Team spiller grundspillets sidste kamp natten til mandag med kampstart kl. 02.20.