I NFL bliver der ført statistik i mange forskellige kategorier. Inden spilleuge 3 har vi samlet 10 forskellige, der kan få dig til lyde som NFLming.

1) Bill Belichick kan med en sejr i tordagens kamp mod Houston Texans blive den 4.mest vindende head coach nogensinde i NFL.

2) Philladelphia Eagles duracel-kanin, Darren Sproles, er den eneste i NFL historie, der har scoret mere end 20 + rushing TDs (21), 20+ receiving TDs (28) og 5+ punt return TDs (7).

3) Matt Ryan har lige nu den bedste passer rating i NFL, 121.8 er den på. Ryan har i de første to kampe kastet 5 touchdowns og kun 1 interception, samt ramt på imponerende 72.8% af alle kast.

4) For de hold, som er 1-1 eller 0-2, er der stadig håb om playoff. Siden 2002 er 59.5 % af de hold, der har spillet i januar, startet 1-1 eller 0-2, så der er stadig håb Browns fans!

5) Will Fuller, wide receiver hos Houston Texans, blev den kun tredje spiller i historien til at gribe bolde for 100 yards eller mere i hver af sine første to NFL kampe. De andre, der har gjort det, var Don Looney i 1940 og DeSean Jackson i 2008.

6) 21 kampe er i de første to runder blevet afgjort med 7 point eller færre. Rekorden er 22 og er fra 2013 sæsonen.

7) Dallas Cowboys quarterback, Dak Prescott, har kastet bolden 75 gange i de første to spillerunder, og det er uden at kaste en interception. Dette har ingen rookie quarterback gjort før.

8) Drew Brees er god til at kaste bolden, og det nyder Willie Snead og Brandin Cooks godt af. De to wide receivere er de eneste lige nu i NFL, der har grebet to touchdowns og bolde for 200 yards.

9) Pittsburghs 33-årige runningback, DeAngelo Williams, er den ældste spiller, der har løbet for mere end 200 yards i sæsonens første to kampe, 237 yards er det blevet til i alt.

10) Drew Brees passerede i sidste uge Dan Marino på listen over quarterbacks, der har kastet for flest yards. De to førende er Brett Favre og Peyton Maninng.