The Stat Sheet: Alt du skal vide om spillerunde ni

0

Dit ugentlige statistik-fix er klar til dig! Du får både svar på, hvor mange kampe i træk Dez Bryant har grebet et touchdown mod et AFC-hold, og hvilken tight end, der har grebet fem touchdowns eller mere i hver sæson siden 2008. God NFL-søndag.

Baltimore Ravens (3-4) mod Pittsburgh Steelers (4-3) – søndag kl. 19:00
Ravens har vundet fire af de sidste fem kampe mod Steelers. Le’Veon Bell har kombineret for 100+ gribe- og løbeyards og et touchdown i tre af de sidste fire kampe mod Ravens – siden 2014 har han i gennemsnit kombineret for 134,5 gribe- og løbeyards i hver kamp, han har spillet. Antonio Brown har grebet bolde for 100+ yards i fire af de sidste fem udebanekampe. Linebacker Lawrence Timmons har i gennemsnit lavet 11 tacklinger i hver af de sidste seks kampe mod Ravens.

Joe Flacco er én af blot otte spillere i NFL’s historie, der har kastet for mere end 30000 yards i sine første ni sæsoner. Runningback Terrance West har lavet et touchdown i hver af de sidste to kampe mod AFC North-hold. Linebacker Zachary Orr har tilsammen lavet 25 tacklinger i de sidste to kampe. Terrell Suggs er den spiller i NFL’s historie, der har lavet flest sacks mod Steelers med 14,5.

Cleveland Browns (0-8) mod Dallas Cowboys (6-1) – søndag kl. 19:00
Cowboys har vundet tre af de sidste fire kampe mod Browns. Sidste gang, de to hold mødte hinanden i Cleveland, var i 2008. Browns-runningback Isaisah Crowell har lavet et touchdown i hver af de sidste to kampe. Receiver Andrew Hawkins har tilsammen lavet tre touchdowns i de sidste to hjemmekampe. Linebacker Christian Kirksey er den Browns-spiller, der har lavet flest tacklinger i denne sæson med 72.

Dak Prescott har en gennemsnitlig passer-rating på 111,8 i de tre udebanekampe, han har spillet. Ezekiel Elliott har kombineret for mere end 145 gribe- og løbeyards i hver af de sidste fem kampe. Receiver Cole Beasley har tilsammen lavet tre touchdowns i de sidste tre kampe. Dez Bryant har grebet et touchdown i hver af de sidste 14 kampe, han har spillet mod AFC-hold. Jason Witten er den Cowboys-spiller, der har startet flest kampe med 204. Linebacker Sean Lee har lavet ti tacklinger i hver af de sidste fire kampe.

Kansas City Chiefs (5-2) mod Jacksonville Jaguars (2-5) – søndag kl. 19:00
Chiefs har vundet to af de sidste tre kampe mod Jaguars. Chiefs har samtidig vundet de sidste ni hjemmebanekampe. Chiefs-runningback Spencer Ware har i gennemsnit kombineret for 117,7 gribe- og løbeyards per kamp i denne sæson. Receiver Tyreek Hill er den rookie, der har grebet flest touchdowns i denne sæson med fire. OLB Dee Ford lavede 3,5 sacks i sidste runde og har tilsammen lavet seks i de sidste fire kampe.

Blake Bortles har en gennemsnitlig passer-rating på 95,9 i de sidste seks udebanekampe. Receiver Allen Hurns har grebet otte touchdowns i de sidste ti udebanekampe. Paul Posluszny har lavet ti tacklinger eller mere i de sidste tre kampe mod Chiefs. Defensive end Yannick Ngakoue er én af blot to spillere i NFL i denne sæson med minimum fire sacks og én interception.

Miami Dolphins (3-4) mod New York Jets (3-5) – søndag kl. 19:00
Jets har vundet tre af de sidste fire kampe mod Dolphins – de har vundet begge kampe mod Dolphins med Todd Bowles som cheftræner. Ryan Fitzpatrick har haft en passer-rating på 100 eller mere i tre af de sidste fire kampe mod AFC East-hold. Matt Forte er én af fire spillere i NFL’s historie med 50+ løbetouchdowns, 500+ grebne bolde og 20+ grebne touchdowns med henholdsvis 51, 507 og 20. Brandon Marshall, der tidligere har spillet for Dolphins, har tilsammen grebet 16 bolde for 259 yards og to touchdowns i de sidste to kampe mod holdet fra Miami. Cornerback Marcus Williams har lavet en interception i hver af de sidste to kampe mod Dolphins.

Ryan Tannehill har tilsammen kastet for 1599 yards i de sidste fem kampe mod AFC East-hold – 319,8 yards per kamp. Jay Ajayi er én af fire spillere i NFL’s historie, der har løbet for mere end 200 yards to kampe i træk. Jarvis Landry har grebet 44 bolde for 517 yards og et touchdown i de sidste fem kampe mod AFC East-hold. Defensive end Andre Branch har lavet syv sacks i de sidste ni hjemmekampe.

Minnesota Vikings (5-2) mod Detroit Lions (4-4) – søndag kl. 19:00
Vikings har vundet de sidste to kampe mod Lions. Sam Bradford har en gennemsnitlig passer-rating på 114,6 i de fire hjemmekampe, han har spillet for Vikings. Stefon Diggs har grebet fire touchdowns i de sidste fire kampe mod divisionsmodstandere. Tight end Kyle Rudolph har grebet et touchdown i hver af de sidste to kampe mod Lions. Defensive end Everson Griffen har tilsammen lavet fire sacks og forceret to fumbles i de sidste tre kampe mod NFC North-hold.

Matthew Stafford har en gennemsnitlig passer-rating på 115 i de sidste fire kampe. Theo Riddick er den runningback i NFL, der har grebet flest touchdowns i denne sæson med fire. Defensive end Ezekiel Ansah har tilsammen lavet 4,5 sacks og forceret to fumbles i de sidste fire kampe mod Vikings. Defensive end Kerry Hyder har tilsammen lavet fire sacks i de sidste fire udekampe.

New York Giants (4-3) mod Philadelphia Eagles (4-3) – søndag kl. 19:00
Eagles har vundet fire af de sidste fem kampe mod Giants. Carson Wentz har en gennemsnitlig passer-rating på 90,8 i de fire udebanekampe, han har spillet. Darren Sproles har tilsammen lavet fire touchdowns i de sidste fem kampe mod Giants. Receiver Jordan Matthews har grebet fem touchdowns i de sidste fem kampe mod NFC East-hold. OLB Connor Barwin har tilsammen lavet fire sacks og forceret to fumbles i de sidste fire kampe mod Giants.

Eli Manning har i gennemsnit kastet for 333,6 yards og tilsammen kastet ti touchdowns i de sidste fem hjemmekampe. Odell Beckham Jr. har tilsammen grebet 23 bolde for 429 yards og to touchdowns i de sidste tre hjemmekampe. Jason Pierre-Paul har lavet 5,5 sacks og forceret to fumbles i de sidste seks kampe mod NFC East-hold.

Los Angeles Rams (3-4) mod Carolina Panthers (2-5) – søndag kl. 22:05
Panthers har vundet fire af de seneste fem kampe mod Rams. Cam Newton har lavet et løbetouchdown i tre af de sidste fire udebanekampe. Runningback Jonathan Stewart har lavet to touchdowns eller mere i hver af de sidste to kampe. Greg Olsen er den eneste tight end i NFL, der har grebet fem touchdowns eller mere i hver sæson siden 2008. Defensive tackle Kawann Short har i alt lavet tre sacks i de sidste fire udebanekampe. Luke Kuechly har lavet ti tacklinger eller mere i seks af de seneste syv kampe.

Rams-quarterback Case Keenum har haft en passer-rating på 85 eller mere i fire af de seneste seks kampe. Todd Gurley har kombineret mere end 90 løbe- og gribeyards i de tre sidste kampe, han har spillet. Defensive end Robert Quinn har lavet fire sacks i de seneste fem kampe. Alec Ogletree har lavet seks tacklinger eller mere i hver af de seneste seks hjemmekampe.

San Francisco 49ers (1-6) mod New Orleans Saints (3-4) – søndag kl. 22:05
49ers har vundet to af de seneste tre kampe mod Saints – Saints-cheftræner Sean Payton er til gengæld 5-2 mod 49ers i sin karriere som cheftræner. Drew Brees har rekorden for flest hjemmekampe i træk med et kastet touchdown med 58. Runningback Mark Ingram har lavet et touchdown i hver af de seneste to udebanekampe, han har spillet. Receiver Michael Thomas er den rookie i NFL, der har grebet flest bolde med 42 for 500 yards og tre touchdowns. Defensive end Cameron Jordan har lavet et sack i hver af de sidste to kampe mod 49ers.

Colin Kaepernick har løbet for mere end 60 yards i hver af de seneste to kampe. Runningback Carlos Hyde har lavet seks touchdowns i de seneste seks kampe. Receiver Jeremy Kerley har grebet et touchdown i to af de sidste tre hjemmekampe. Linebacker Ahmad Brooks har tilsammen lavet 4,5 sacks, forceret to fumbles og lavet to interceptions i de fire kampe, han har spillet mod Saints. Cornerback Tramaine Brock har tilsammen slået fem bolde væk fra en receiver, der var ved at gribe den, og forceret én fumble i de seneste tre kampe.

Green Bay Packers (4-3) mod Indianapolis Colts (3-5) – søndag kl. 22:25
Colts har vundet fem af de seneste otte kampe mod Packers. Sidste gang, de to hold mødte hinanden i Green Bay, var i 2008. Frank Gore har grebet et touchdown i hver af de seneste to kampe – han har løbet flest yards blandt aktive spillere i NFL med 12572. Receiver Donte Moncrief har tilsammen 271 gribeyards i de seneste to kampe mod NFC-hold. Robert Mathis har lavet et sack i to af de sidste tre kampe – han er én af tre aktive spillere i NFL med 120+ sacks og 40+ forcerede fumbles med henholdsvis 120 og 48.

Aaron Rodgers kastede fire touchdowns i sidste spillerunde – det var 18. gang, han gjorde det i en kamp, og det er sjette flest i NFL’s historie. Rodgers har kastet 15 touchdowns og 0 interceptions med en gennemsnitlig passer-rating på 118,8 i de seneste fem hjemmekampe mod AFC-hold. Jordy Nelson ligger på en delt førsteplads i NFL i grebne touchdowns med seks. Clay Matthews har lavet fem sacks i de sidste fem kampe mod AFC-hold.

San Diego Chargers (3-5) mod Tennessee Titans (4-4) – søndag kl. 22:25
Chargers har vundet otte af de seneste ni kampe mod Titans. Marcus Mariota har gennemsnitlig passer-rating på 120,7 i de sidste fire kampe. DeMarco Murray har løbet for 100+ yards eller lavet et touchdown i hver af de seneste seks kampe. Siden 2013 er Delanie Walker den tight end i NFL med tredje flest grebne bolde med 245. Linebacker Avery Williamson er én af blot tre spillere i NFL i denne sæson med 60+ tacklinger, 2+ sacks og en interception.

Philip Rivers har nu 49 kampe med 300+ kasteyards, tredje flest blandt aktive spillere. Melvin Gordon har tilsammen kombineret for 279 løbe- og gribeyards og tre touchdowns i de seneste to kampe. Antonio Gates har grebet et touchdown i fem af de seneste seks kampe mod Titans. OLB Melvin Ingram har lavet 11,5 sacks og forceret en fumble i de sidste 13 kampe. Cornerback Casey Hayward har lavet anden flest interceptions i NFL i denne sæson med fire.

Oakland Raiders (6-2) mod Denver Broncos (6-2) – Sunday Night Football – mandag kl. 02:30
Broncos har vundet otte af de seneste ni kampe mod Raiders. Trevor Siemian har kastet seks touchdown og har en passer-rating på 104 i de seneste tre udebanekampe. Emmanuel Sanders har tilsammen grebet bolde for 266 yards og tre touchdowns i de seneste tre kampe mod Raiders. Von Miller har lavet et sack og forceret en fumble i hver af de seneste to kampe mod Raiders. Linebacker Shaquil Barrett har lavet et sack i hver af de sidste to kampe mod Raiders.

Raiders kan med en sejr have vundet begge kampe over Broncos i en sæson for første gang siden 2010. Derek Carr blev i sidste runde den kun tredje spiller i NFL’s historie, der har kastet for mere end 500 yards og fire touchdowns uden at kaste en interception i en kamp. Runningback Latavius Murray har lavet fem touchdowns i de sidste seks kampe. Khalil Mack har lavet 14 sacks i de sidste 15 kampe – han har ligeledes lavet et sack i hver af de seneste tre kampe.

Seattle Seahawks (4-2-1) mod Buffalo Bills (4-4) – Monday Night Football – tirsdag kl. 02:30
Bills har vundet to af de seneste tre kampe mod Seahawks. Bills har vundet alle tre kampe, de har spillet mod NFC West-hold i denne sæson. LeSean har løbet for 400 yards og fem touchdowns i de sidste tre kampe mod NFC West-hold – han har ligeledes lavet et touchdown i hver af de sidste fire Monday Night Football-kampe, han har spillet. Linebacker Lorenzo Alexander fører NFL i sacks med ni.

Russell Wilson har en gennemsnit passer-rating på 119,3 i de sidste syv kampe mod AFC-hold. Runningback Christine Michael har lavet seks touchdowns i de seneste fem kampe. Doug Baldwin har grebet ni touchdowns i de seneste fem kampe mod AFC-hold. Defensive end Cliff Avril har lavet 6,5 sacks og forceret tre fumbles i de seneste fire kampe, han har spillet. Linebacker K.J. Wright har lavet et sack i hver af de sidste to kampe, han har spillet mod AFC-hold.