Den nu tidligere offensive koordinator hos Philadelphia Eagles Shane Steichen bliver ny cheftræner for Indianapolis Colts. Han forventes at blev præsenteret i løbet af tirsdagen.

Shane Steichen bliver den næste cheftræner for Indianapolis Colts – Det står klart, efter at holdet for kort tid siden offentliggjorde ansættelsen.

Steichen bliver præsenteret i løbet af tirsdagen, hvor han sammen med ejeren Jim Irsay og sportsdirektøren Chris Ballard har indkaldt til pressemøde.

Steichen kommer til efter at holdet i løbet af sæsonen fyrede Frank Reich og han erstatter Jeff Saturday, som overtog trænergerningen i holdets sidste otte kampe.

Her blev det dog kun til én sejr og Saturday endte derfor ikke med at overtage rollen permanent.

Steichen har været i ligaen siden 2011 og blev forfremmet til offensiv koordinator første gang i 2019.

Colts vælger som nummer fire i dette års draft, hvor de er blandt favoritterne til at vælge en ny quarterback.