
Der er flere spændende kampe på tapetet i 12. spillerunde, og du kan se flere af dem kvit og frit søndag.
NFL Gamepass har løftet sløret for flere nye tiltag i år. Blandt andet viser NFL Gamepass indtil videre én kamp hver søndag fuldstændig kvit og frit. Samtidig kan du lige nu spare 75% resten af sæsonen.
NFL Gamepass har sat prisen kraftigt ned. Det betyder, at du lige nu kan få resten af sæsonen, inkl. playoffs og efterfølgende free agency dækning, NFL draften og alle de lækre arkiv og on-demand features for 25% resten af normalprisen.
Se Cowboys – Commanders gratis
I denne uge får du mulighed for at se voksne mænd lege cowboydere og indianere, eller sådan var det tidligere, når Cowboys og Redskins krydsede klinger. Nu hedder sidstnævnte Commanders, men det rokker ikke ved, at der altid er ekstra spænding i dette NFC East rivalopgør, der går tilbage til 1960. Du kan se rookie-sensationen Jayden Daniels, når han skal forsøge at vinde sin første kamp mod de skades- og kriseramte Cowboys.
Du kan se kampen gratis på NFL Gamepass – Hop ind på siden, scroll ned i bunden, indtil du rammer Experience NFL for free!
Det’ en tysker…
Tyske RTL søndag viser to kampe på hovedkanalen. Har du RTL i kabelpakken, kan du se kampene kvit og frit.
De åbner med Super Bowl mestrene fra Kansas City Chiefs på udebane mod Carolina Panthers kl.19. Derefter får du braget, nyklassikeren og NFC-duellen mellem San Francisco 49ers og Green Bay Packers kl. 22:25
Og se på den lyse side… du bliver god til NFL-tysk!
Se Hjalte på TV2s platforme
Har du den store kabelpakke eller TV2 play med sport, så er der også to NFL-kampe. Og her får du søndag igen mulighed for at se danske Hjalte Froholdt i aktion.
Kl. 22:25 blænder de op for Arizona Cardinals’ udebane-kamp mod Seattle Seahawks. En supervigtig kamp om førstepladsen i NFC West. Se med enten på TV2 sport og TV2 Play.
Allerede kl. 19 blænder de op fra det tidlige opgør fra Indianapolis mellem Colts og brandvarme Detroit Lions. Se kampen på play.
Chargers-Ravens… Og alle de andre kampe
Har du NFL Gamepass kan du se alle kampe direkte, eller dagen efter på 40 minutter med det lækre Game in 40.
Der er en stribe fede kampe på programmet søndag og et topbrag mandag, som du kan se med NFL Gamepass
| Carolina Panthers | Kansas City Chiefs | kl. 19:00 | Se med NFL Gamepass |
| Chicago Bears | Minnesota Vikings | kl. 19:00 | Se med NFL Gamepass |
| Houston Texans | Tennessee Titans | kl. 19:00 | Se med NFL Gamepass |
| Indianapolis Colts | Detroit Lions | kl. 19:00 | Se med NFL Gamepass |
| Miami Dolphins | New England Patriots | kl. 19:00 | Se med NFL Gamepass |
| New York Giants | Tampa Bay Buccaneers | kl. 19:00 | Se med NFL Gamepass |
| Washington Commanders | Dallas Cowboys | kl. 19:00 | Se med NFL Gamepass |
| Las Vegas Raiders | Denver Broncos | kl. 22:05 | Se med NFL Gamepass |
| Green Bay Packers | San Francisco 49ers | kl. 22:25 | Se med NFL Gamepass |
| Seattle Seahawks | Arizona Cardinals | kl. 22:25 | Se med NFL Gamepass |
| Los Angeles Rams | Philadelphia Eagles | kl. 02:20 | Se med NFL Gamepass |
| Mandag | |||
| Los Angeles Chargers | Baltimore Ravens | kl. 02:15 | Se med NFL Gamepass |








