En bizar sag udspiller sig i øjeblikket hos Chicago Bears, hvor Roquan Smith har anmodet om at blive handlet til et andet hold. Ifølge Sports Illustrated har en ikke-certificeret agent ved navn Saint Omni kontaktet flere andre NFL-hold og sagt, at han repræsenterer Roquan Smith.

Sports Illustrated er kommet i besiddelse af et memo, som er udsendt af NFLs ledelsesråd. I memoet står der, at “en person ved navn Saint Omni, som ikke er en certificeret agent, har kontaktet hold og siger, at han repræsenterer Smith.

Smith anmodede tidligere på måneden om at blive byttet væk fra The Windy City, men Bears-ledelsen anført af den nye sportsdirektør Ryan Poles har ingen intentioner om dette. Anmodningen kommer oven på en kontraktforhandling, som ifølge ham selv er gået helt skævt.

Det udsendte memo afsluttes med en henvisning overenskomsten. Her skriver de, at “intet hold må forhandle med hverken spiller eller agent, såfremt spilleren har en gyldig kontrakt hos et andet hold. De må heller ikke drøfte en potentiel handel uden skriftlig tilladelse fra spillerens hold.”

Om Saint Omni rent faktisk er en ægte person eller ej, er endnu ikke bekræftet.