Puha, sikke da en off-season

Jeg ved ærligt talt ikke, hvor jeg skal starte. Der er været så meget turbulens og palaver i denne off-season for Arizona Cardinals, som har givet mange Cardinals-fans en dårlig mavefornemmelse for, hvad der sker, og kommer til, at ske, i den kommende sæson. Alt fra suspenderinger og social media-forvirring til sager om vold i hjemmet. Puha. Nå, vi må starte et sted.

Efter endnu en skuffende sæsonafslutning, begyndte mange eksperter, at fundere over, om sædet under Kliff Kingsbury var ved, at blive varmt. Cardinals-fans, inklusiv mig selv, var også noget skeptiske over for ham som cheftræneren, men det synes ejer Michael Bidwill øjensynligt ikke, da han tildelte ham en kontraktforlængelse efter sæsonen. Desuden fik GM Steve Keim også en kontraktforlængelse, hvilket også fik mange til, at rynke til på næsen. Hverken Kingsbury eller Keim har præsteret på det ønskede niveau, men Bidwill går meget op i loyalitet, og ville utvivlsomt have noget kontinuet på netop de poster.

Loyalitet var der dog ikke meget af, da man valgte ikke, at forlænge med EDGE-rusher Chandler Jones, der har været en force på Cardinals’ forsvar i en lang årrække. Han leverede altid en god bunke sacks, og var en af de få spillere, man altid kunne regne med på Cardinals’ forsvar. Jones er nu hos Las Vegas Raiders, hvor han kommer til, at nyde godt af et samarbejde med Maxx Crosby. Også linebacker Jordan Hicks har skiftet hold, efter en ellers virkelig god 2021-sæson, hvor man spillede de fleste snaps på linebacker. Inden 2021-sæsonen fik han at vide, at den nydraftede linebacker Zaven Collins skulle være starter. Dette endte som bekendt ikke med, at være tilfældet. Zaven Collins kunne ikke leve op til hans draftstatus i sit første år, og Jordan Hicks var starter gennem hele sæsonen. Hicks er nu hos Minnesota Vikings.

Kyler Murray blev betalt i denne off-season, og fik en stor kontraktforlængelse. Men det var bestemt ikke uden kaos. Det hele startede med, at Kyler Murray bad om en kontraktforlængelse, og det var Cardinals som udgangspunkt med på – dog havde de to parter ikke helt samme tidslinje i forhold til, hvornår forlængelsen skulle falde. Dette blev Murray og hans agent godt gnavne over, og superstjerne-quarterbacken valgte herefter, at slette alt Cardinals-relateret fra sine sociale medier. Dette satte gang i vilde spekulationer, og man troede måske, at Murrays fremtid i ørkenen, var i fare. Murray har dog aldrig bedt om, at blive tradet, selvom mange regnede med, at dette ville være et ‘naturligt’ udfald efter situationens tilstand. Efterfølgende har der været forlydener om både dårligt lederskab og umodenhed fra Kylers side. Det brød Kyler sig absolut ikke for, og han lavede et Instragram-opslag, iført Cardinals-gear, hvor han forklarede hans situation, og at han ikke havde andet end respekt for sine holdkammerater og Cardinals-organisationen.

Herefter kom der mere ro på situationen, og både Cardinals og Kyler blev enige om, at de ventede med en forlængelse til efter draften. Som bekendt kom en aftale i hus, og Kyler Murray er nu Cardinals’ franchise-quarterback. Og så skulle der ellers være styr på det, og der ville nu komme ro på alle de dårlige rygter. Men nej, det var ikke tilfældet. Der var skrevet en forpligtelse ind i kontrakten, der sikrede, at Murray skulle se mindst 4 timers film i en i løbet af ugen. Det tolkede folk som om, at Kyler ikke var dedikeret til sporten, og rygterne om umodenhed blussede pludselig op igen. Det gad Murray ikke finde sig i, og kaldte til pressemøde, hvor han gjorde det klart, at han tager det her meget seriøst, og at han ikke ville have været kommet så langt i sin karriere, hvis han ikke gav alt, hvad han havde. I samme ombæring blev forpligtelsen i kontrakten fjernet, da det blev en distraktion for, at man rent faktisk havde forlænget med en virkelig god spiller.

Turbulensen stopper dog ikke helt her. Jeg vil lige nævne nogle af de andre ting, der er foregået i Arizona i sæsonoptakten.

  • En af ligaens bedste receivere, DeAndre Hopkins er suspenderet i sæsonens første 6 kampe, da man havde fundet et ulovligt middel i hans krop. Hopkins var dog meget uforstående, og appellerede dommen – dog uden held.
  • Running Backs-træner James Saxson er sendt på orlov, da han eftersigende har begået domestic violence – vold i hjemmet.
  • Center Rodney Hudson, der er en af holdets vigtigste spillere, var millimeter fra, at gå på pension, inden Cardinals fik ham overtalt til, at tage en sæson mere.
  • Nyerhvervede Hollywood Brown, som mange mente/mener, at man gav for meget for, blev arresteret for, at køre MEGET for hurtigt nær en skole.
  • Man draftede noget uforstående en tight end med holdets første valg i draften, selvom man havde 3 solide tight ends i forvejen.

Cardinals har ikke ligefrem gjort det nemmere for sig selv inden sæsonen, og har skabt en masse unødig palaver, der sagtens kunne have været undgået.

Er Cardinals’ forsvar i alvorlig fare?

Det ser lidt tyndt ud. Det var min første indskydelse, da jeg kiggede ned over Cardinals’ forsvar anno 2022. Der er ikke mange stjerner, og man har mistet flere vitale spillere i denne off-season.

Især tabet af EDGE-rusher Chandler Jones, efterlader er gigantisk hul på netop den position. Det vel nok største navn er Markus Golden, der i sin karriere har været god, men han har samtidig været den evige nr. 2. Golden er omgivet af knap så kendte spillere som Devon Kennard, Dennis Gardeck og Victor Dimukeje, samt 3 rookies i form af Cameron Thomas, Myjai Sanders og Jesse Luketa. Det ser ikke just skæmmende ud, og er vel nok blandt ligaens svageste EDGE-grupper. Det inderste af den defensive linje er lidt stærkere. J.J Watt er der stadig, og han spillede glimrende indtil han (selvfølgelig) blev skadet, og man har Zach Allen på den anden side, der er en solid spiller, der udviklede sig fint i sidste sæsonen. Dog er navne som Leki Fotu og Rashard Lawrence ikke ligefrem ‘world beaters’ på defensive tackle, og det kan godt gå hen og blive et problem.

På linebacker ser det en smule bedre ud, men ikke meget. Isaiah Simmons, der har uanede mængder af potentiale, skal være lederen i midten. Han har udviklet sig en smule henover sine hidtil 2 sæsoner i NFL, men man mangler stadig, at se, alt potentialet udmønte sig i godt spil. Eftersigende har han været skræmmende god i training camp, hvor han også har spillet en smule safety og slot cornerback. Hans makkere bliver 2. årsspilleren Zaven Collin og veteranen Nick Vigil. Zaven Collins blev valgt i 1. runde i sidste års draft, og han var udset som starter med det samme. Som jeg har været en smule inde på, så endte det ikke med, at være tilfældet, og han blev overhalet af Jordan Hicks. Han levede altså ikke op til forventningerne, men jeg synes personligt ikke, at han var så dårlig, når han endelig var på banen. Han gjorde det fint mod løbet, men han mangler stadig kontinuerlige snaps. Nick Vigil er en stabil spiller, der kommer til, at spille rigeligt med snaps i løbet af sæsonen. Rookie Jesse Luketa kan også spille linebacker, men han skal angiveligt bruges som EDGE.

Cornerbacks, puha. Der er ikke meget, at råbe hurra for her. Ja, Byron Murphy havde en god sæson i 2021, og men han er udelukkende slot cornerback, hvilket efterlader store spørgsmålstegn på ydersiden. Marco Wilson, der startede som rookie i sidste sæson, præsterede over al forventning, og var en positiv overraskelse på Cardinals’ forsvar – i hvert fald i sæsonens første 9-10 kampe. Sammen med resten af holdet, faldt han gevaldigt i niveau. Resten af cornerback-gruppen består af Antonio Hamilton, Josh Jackson og rookie Christian Matthew. Ikke household names, og det må være en stor bekymring for Cardinals’ defensive koordinator, Vance Joseph. Safety-gruppen ser til gengæld endnu engang virkelig stærk ud. Budda Baker og Jalen Thompson er en af ligaens bedste safety-duoer, og det er to spillere man altid kan regne med. Hvis du ikke lige kender navnet Jalen Thompson – lær det, at kende. Han er virkelig undervurderet, og bliver snart betalt gode penge.

Samlet vurdering

Arizona Cardinals er det ultimative “Fra himmel til helvede”-hold, hvor jeg kan se stor succes med slutspilssejre, samtidig med, at jeg sagtens kan se en komplet nedsmeltning, hvor holdet ikke kan finde melodien. Cardinals burde være et play-off hold, når man kigger på den offensiv, de kan stable på benene. Kyler Murray, James Conner, DeAndre Hopkins Hollywood Brown og Zach Ertz er en stærk opstilling, og der er flere spillere, der ikke er nævnt, der kan bidrage. Der skal dog sandsynligvis scores en hel masse point, da forsvaret næppe er stærkt i den kommende sæson. Det er simpelthen for hullet, og man kan ikke regne med, at alle de uforløste spillere, trods deres store potentiale, udvikler sig på samme tid.

Cardinals må virkelig være indebrændte over sæsonafslutningen sidste år, og de burde være klar fra start – og hele vejen igennem sæsonen. Det må være førsteprioritet, at sætte en fuldendt sæson sammen, uden endnu en nedsmeltning.

Næste side: Cardinals’ formodede startopstilling