Rapoport: Rams forventes at handle Cam Akers

    0
    Rams defensive coordinator Brandon Staley was a Chicago Bears assistant during a 2018 game when they stifled the Rams' offense. He and Sean McVay have discussed lessons from that night. (Photo by Keith Birmingham, Pasadena Star-News/SCNG)

    Los Angeles Rams måtte undvære runningbacken, Cam Akers, i søndagens opgør mod Carolina Panthers. Men fraværet skyldes ikke skader.

    Runningbacken Cam Akers og cheftræner Sean McVay er angiveligt meget uenige om, hvordan angrebet i Los Angeles skal køres. Faktisk er de to så uenige, at Akers ikke er med på holdet.

    Og det stopper ikke der. Ifølge Ian Rapoport vil Rams forsøge at handle Akers til et af de andre hold, inden ligaens deadline for handler den 1. november.

    Sean McVay adresserede sagen på pressemødet inden søndagens kamp, men holdt fast i, at de håndtere det internt.

    – Jeg vil sige, at vi håndterer tingene internt. Det er en slags ukendt territorium, og jeg tror, at det vigtigste er, at vi af respekt for situationen holder det internt.

    Der forventes at være en del interesse i den unge runningback, som trods alt har vist fine takter.

    Akers kom ind i ligaen i 2020, da Rams brugte deres andetrundevalg på ham. Han pådrog sig en slem fodskade i 2021, men nåede på mirakuløs vis at blive klar til Rams Super Bowl-sejr over Bengals, hvor Akers løb for 21 yards og greb for 14.