Nu må spillere have trøje nr. 0

    0

    Én spiller har allerede besluttet, at hans comeback skal markeres med spillertrøje 0, efter NFL-ejerne tirsdag vedtog, at nummer 0 genindføres i ligaen.

    Du er et nul. Ja, engang var det meget negativt at sige. Nu kan det faktisk indikere, at man er helt speciel.

    Og måske er det den reaktion Calvin Ridley er ude efter. Jaguars-receiveren, der har siddet ude et helt år med karantæne fra NFL, er tilbage på banen i 2023, og han har allerede ytret ønske om at spille i trøje nr. 0.

    Det er blevet muligt, fordi NFL-ejerne tirsdag godkendte forslaget om igen at tillade hold benytter trøjen med det specielle tal. I modsætning til tidligere i NFL, hvor der var to nuller, så nøjes de i denne ombæring dog med et enkelt nul på trøjen.

    NFL-klubberne er ved at løbe tør for trøjer mellem 1 og 19 til quarterbacks, receivere og runningbacks, og derfor indføres det ekstra trøjenummer nu. Samtidig åbnes muligheden for, at kickere og puntere ikke længere skal være 1-19, men kan være 0-49 og 90-99.

    Den ændrede regel tillader quarterbacks at vælge mellem tallene 0-19. Defensive backs 0-49. Runningback, tight-ends, og wide receivere 0-49 og 80-89. Linebackere 0-59 og 90-99. Alle offensive linjemænd fra center til guards og tackles forbliver 50-79, mens defensive linjemænd fortsat kan bære trøjerne med 50-79 og 90-99.

    PositionTrøje
    Quarterbacks0–19
    Defensive backs0–49
    Running backs0–49 og 80–89
    Tight ends0–49 og 80–89
    Wide receivere0–49 og 80–89
    Offensive linjemænd50–79
    Defensive linjemænd50–79 og 90–99
    Linebackere0–59 og 90–99
    Kickere og punters and placekickers0-49 og 90-99