2022 draften er færdig, men det betyder bare, at arbejdet til næste års draft starter nu. Der kommer med stor sandsynlighed nogle nye navne ud af det blå, men der er allerede nu flere spillere, som er stort set sikre på at blive valgt i næste års draft.

Sad du og tænkte “jeg gad virkelig godt at have mere styr på draften næste år”? Så kunne du jo tyvstarte og sse nogle af de helt store talenter allerede nu.

Der er nemlig flere spillere, der er sikre førsterundevalg, forudsat at de ikke bliver skadet, anholdt eller noget andet.

Her er en liste med fem spillere, som du nok kommer til at lære kende til foråret.

C.J. Stroud – quarterback – Ohio State
Spørger du eksperterne, så er Stroud favoritten til at blive med førstevalget, når Texans med stor sandsynlighed vælger først torsdag d. 27. april i Kansas City.

Stroud har en af landets største arme, en af de flotteste kasteteknikker og så kan han bevæge sig uden for lommen. Han og Young er alt hvad dette års draft manglede på quarterbackpositionen.

Bryce Young – quarterback – Alabama

“Den anden quarterback”. Det er måske også lidt hårdt at sige det, når Bryce Young i år vandt:

Heisman Trofæet
Maxwell prisen
Davey O’Brien prisen
Manning prisen
AP College Football Player of the Year prisen
Sporting News College Football Player of the Year prisen

Det vidner om et talent i særklasse. Young og Stroud kommer til at kæmpe om at blive valgt med førstevalget næste år.

Jalen Carter – DL – Georgia

Georgia havde sidste år et af de bedste forsvar i collegehistorien. Det så man også i årets draft, hvor hele 5 Georgia forsvarsspillere blev valgt i første runde alene.

Alligevel mener mange, at forsvarets bedste spiller først kommer i draften næste år. Jalen Carter var nemlig uhyre god og var blandt andet grunden til, at Jordan Davis ikke spillede nær så mange snaps, som han kunne.

Will Anderson – edge – Alabama

Nok snak om den bedste spiller på et vildt Georgia forsvar. Den vildeste spiller i næste års draft er nemlig Will Anderson.

Anderson er 193 cm (6’4″) og vejer 110 kg (243lb) og er prototypen på en defensive end. Det var nok også det, der hjalp ham med at blive den mest produktive defensive end i landet med sine voldsomme 17.5 sacks.

Hvis det ikke bliver en quarterback, der bliver valgt først næste år, så bliver det Anderson.

Jaxon Smith-Njigba – WR – Ohio State

Smith-Njigba er næste års bedste wide receiver – Og man kunne argumenterer for, at selvom han spillede sammen med både Chris Olave og Garrett Wilson, der begge blev valgt i første runde af årets draft, at han også havde været dette års bedste, hvis han kunne tilmelde sig draften.

Med sine 9 touchdowns og 1.600 yards, var han i hvert fald en af det mest produktive og et sikkert mål for Stroud i Ohio States angreb.