Tom Brady

thesportsdaily.comTom Brady er indbegrebet af White House Potential. Han siger de rigtige ting, har appellerende karisma og er forberedelsens mester. Ydermere er han en kompromisløs vinder, der ikke er for fin til at fifle lidt med spillets regler for at sikre, at tingene går hans vej. Det hjælper ham især, når problemerne pludselig puster sig op.

Antonio Brown

Fornuft, lederskab, beslutsomhed, ydmyghed, forudsigelighed og uselviskhed er nogle af de vigtigste præsidentielle kvaliteter. Og dem er der ingen tvivl om, at Antonio Brown i allerhøjeste grad besidder. Foruden hans fejlfri karakter, vil de amerikanske skatteborgeres vil spare en masse offentlige udgifter, da Brown alene vil stå for udflytningen af den tidligere præsidents møbler, og selv arrangerer transport til sin indsættelse. Brown har alle muligheder for at indtræde præsidentembedet – så længe han ikke får kolde fødder.

Quenton Nelson

At blokere uvelkomne adgang til deres ønskede destination land er Nelsons spidskompetence, og derfor øget grænsekontol vil øjensynligt være Nelsons ultimative politiske prioritet. Nelson er desuden så stærk, at den amerikanske sikkerhedstjeneste Secret Services ydelser ikke længere ville være nødvændige, hvilket ville sænke de offentlige udgifter forbundet med præsidentembedet.