Hver uge kan du her på Gul klud se vores MVP-termometer, hvor du finder de varmeste kandidater i forhold til at hive prisen hjem som ligaens mest værdifulde spiller.

I repeat, will the real MVP please stand up? Hvor skal vi langt tilbage, før vi finder et år, hvor pariteten blandt MVP-kandidaterne var så udtalt? Det gør NFL-billeder vrkelig spændende, men det gør det også utrolig svært at udforme en MVP-rangliste. Om der hviler en forbandels over spillere på listen vides ikke, men spilleuge 9 ikke bare gentog men forværrede historien sig fra spilleuge 8 i, at ingen termometerets top 10 forbedrede sin MVP-sag.

Årets NFL er mere en uanmindeligt svært at forudsige. Storfavoritter synes hele tiden at tabe, og end ikke de stærkeste MVP-kandidater kan præstere fra uge til uge. Ugens top 10 byder velkommen til to nye navne, hvor den ene er ugens absolutte højdespringer. Det betyder også, at to spillere er blevet udstødt. Se hvem nedenfor.

Termometeret er inddelt i fire kategorier:
Brandvarm – De spillere, der for alvor slås om den eftertragtede MVP-titel
Varm – Ligger lige udenfor toppen, men presser på
Gløder stadig – De yderste mandater i top 10, som måske kan gøre sig gældende
Slår gnister – viser glimt af storhed, men skal spænde hjelmen resten af sæsonen

Listens formål er ikke at gætte på, hvem der ender hvor i MVP-ræset, men er i stedet mit bud på, hvordan ser ud lige nu.


Brandvarm

1. Aaron Rodgers, QB, Green Bay Packers (-)
For første gang siden Saints-afklapsningen i uge 1 tabte Packers med Rodgers som QB. Det var imidlertid ikke Rodgers’ skyld, da han på imponerende vis kastede for 384 yards og fire touchdowns uden turnovers. En delt femteplads i touchdowns eller en tiendeplads i kastede yards er ikke noget, der skriger MVP, men han har ligaens næstbedste record og passer rating. Han lå nummer 1 i sidste uge, og der var ingen(!) andre på top 10, der spillede godt, så Rodgers holder fast i sin førsteplads.

2. Tom Brady, QB, Tampa Bay Buccaneers (+1)
Efter to nederlag i træk, hvori Brady spillede sin sæsons hidtil to værste kampe, kom Bucs og Brady igen på sejrskurs. Det skete dog i en kamp mod et tamt Giants-hold, hvor Bradys præstation heller ikke ligefrem blæste os bagover. Hans ene interception var dog en bizar en af slagsen, da Mike Evans puffede bolden op i luften på et ellers harmløst screen-spil, så den trækker vi ikke Brady for. Næstflest yards og flest touchdowns, samt ligaens højeste touchdown procent har han dog stadig. Brady rykker op på andenplads.

3. Dak Prescott, QB, Dallas Cowboys (-2)
Topopgøret mod Chiefs blev en affære, Dak gerne vil glemme hurtigst muligt. Dak havde svære vilkår mod et højspændt Kansas City-forsvar, og det blev bestemt ikke nemmere, da CeeDee Lamb og Zeke Elliot midt i kampen tilsluttede sig skadesbænken, hvor Amari Cooper og Tyron Smith sad i forvejen. Tre turnovers og ingen touchdowns blev det til i en forfærdelig Dak-kamp.

4. Cooper Kupp, WR, Los Angeles Rams (-)
For en sjælden gangs skyld dominerede Kupp ikke i denne uge – han sad nemlig over. Selvom han er en kamp bagud i forhold til flere af sine konkurrenter, fører han stadig NFL i næsten samtlige receiving-statistikker: rec. Yds (1,141), Rec YPG (114.1), Rec TDs (10), Rec. 1st Downs (52), 20+ yard receptions (17). Tyreek Hill, der har en kamp mere end Kupp, har overtaget føringen i targets og catches. Kupp skal forsøge at tage føringerne tilbage, når Rams søndag møder Packers.

5. Jonathan Taylor, RB, Indanapolis Colts (+6)
Listen hedder MVP-termometer, fordi den vurderer hvor varme spillere er i forhold til MVP-prisen. Sjældent har man set en kandidat være så varm, som Jonathan Taylor er lige nu. Hvor er jeg glad for, jeg listede ham ind på termometeret i sidste uge, inden han for alvor eksploderede i denne uge. Vanvittige fem touchdowns og 204 samlede yards blev det til, da Colts tævede Bills. Over de sidste otte kampe har Taylor løbet og grebet for 1203 yards og scoret absurde 15 touchdowns. Med den kamp og den formkurve er Taylor naturligvis ugens højdespringer.


Varm

6. Matt Stafford, QB, Los Angeles Rams (-1)
Efter to kedelige nederlad i træk, hvor han essentielt kastede tre grimme interceptions til touchdowns, fik Stafford en tiltrængt friuge. Nu venter hans gamle nemisis fra hans Lions-tid, nemlig Green Bay Packers. Kan Stafford få genrejsning og få skovlen under Aaron Rodgers? For at gøre plads til Jonathan Taylor, falder Stafford en placering.

7. Kyler Murray, QB, Arizona Cardinals (-1)
Har nu været inaktiv i tre uger i træk, og sidste gang vi så ham i aktion, kastede han en kamptabende interception mod Packers i sidste sekund. Det er efterhånden vanskeligt at vurdere, endsige tælle Murray med i MVP-kampen, når han indtil videre har misset 30% af sæsonen. I mangel på bedre, troen på, han kommer tilbage i næste uge og i repspekt for det, han gjorde inden sin skade, så forbliver han på top 10.

Gløder stadig

8. Kirk Cousins, QB, Minnesota Vikings (ny på listen)
Mark the date. Kaptajn Kirk gør sin debut på MVP-termometeret. I virkeligheden kunne det have sket tidligere, men på trods af solidt spil syntes jeg sejrene manglede. De seneste to uger har han og Vikings så besejret Chargers og Packers, og Vikings begynder at ligne et muligt Wild Card-hold. Ingen startende quarter backs har kastet færre interceptions end Counsins, og han har også den bedste TD-INT ration. Det er bare vildt imponerende. Det er svært at forholde sig til, men der er ikke længere nogen argumenter for, hvorfor Josh Allen skulle ligge højere end Cousins, så han får en flot entré på listen.

9. Myles Garrett, DE, Cleveland Browns (-)
For første gang siden uge 2 fik Garrett ikke registreret et sack. Og det var på trods af, at Browns mødte Lions, og at Garrett var inde på 94% af defensive snaps, flest for ham i år. Han fører dog stadig NFL i sacks og QB hits, så Garrett forbliver på listen.

10. Trevon Diggs, CB, Dallas Cowboys (-)
Var med til at holde Cheifs og Mahomes fra at score i luften. Det er i sig selv en bedrift, da det kun er tredje gang på tre år, der er sket. Som tidligere nævnt, når man opgiver så mange yards og touchdowns som Diggs har gjort i år, så er han kun at finde på listen i kraft af hans evne til at kreere interceptions. Dette formåede han ikke denne gang, så Diggs’s MVP-aktie stiger ikke for alvor denne gang. Han er stadig på vej mod 13 af slagsen, hvilket ville være næstflest i en sæson nogensinde.


Slår gnister

T.J. Watt, DE, Pittsburgh Steelers (-2)
Sad ude med en skade for anden gang i denne sæson. I kampen om pladserne på termometeret og chancerne for at ende med prisen som årets defensive spiller, er den slags meget ødelæggende. Watt kan godt komme tilbage på listen, men pga. hans utilgænglighed, falder han ud denne gang.

Josh Allen, QB, Buffalo Bills (-3)
Det er ikke længe siden, man følte AFC lå i Bills’ og Allens hule hånd. Nu fører de ikke længere AFC East. Med fem turnovers i de sidste tre kampe, hvoraf Bills har tabt to, er Josh Allen bestemt ikke uden skyld. Allen har det svært bag en tvivlsom offensiv linje, og hjælpes heller ikke af Bills’ tilsyneladende kroniske vilje og evne til at løbe bolden. Al presset ligger dermed på Allens skuldre, og i de seneste uger har han ikke formået at løfte byrden. Derfor er han ikke længere at finde på top 10.

Patrick Mahomes, QB, Kansas City Chiefs (-)
Enormt vigtig sejr over Dallas Cowboys, der godt kunne tyde på, man kan regne med Chiefs, når AFC’s Super Bowl-billet skal indløses. Men sejren kom ikke i hus pga. Mahomes; han blev nemlig ikke noteret for nogen scoringer. Chiefs skal man igen bide skeer med, men det er i højere grad en holdpræstation end Mahomes’ fortjenelse. Dette er gode nyheder for Kansas City, der ikke umiddelbart viser sig så afhængige af Mahomes, men det hjælper ikke hans MVP-sag. Han har næstflest kastede touchdowns, men kun én gang i de sidste fem har han kastet mere en ét. Han får lov at blive i buffer-zonen.

Lamar Jackson, QB, Baltimore Ravens (-)
Var syg, så kom ikke i aktion mod formsvage Bears. Han kunne elllers godt have brugt en god og produktiv kamp ovenpå miseren i Miami. Hans stedfortræder Tyler Huntley klarede skærene, og holder dermed Ravens i AFC-toppen. De næste tre svære kampe bliver mod Browns, Steelers og Browns igen. Her kan Jackson igen træde ind på listen, hvis han præsterer optimalt.

Udgået fra sidste uges liste: