Hver uge kan du her på Gul klud se vores MVP-termometer, hvor du finder de varmeste kandidater i forhold til at hive prisen hjem som ligaens mest værdifulde spiller.

Will the real MVP please stand up? Er der overhovedet nogen, der har lyst til at vinde prisen som årets mest værdifulde spiller? I spilleuge 9 gentog historien sig fra spilleuge 8 ved, at ingen af de fire øverste på termometeret forbedrede sin MVP-sag.

Det er uhyre vanskeligt at udpege en favorit, og en håndfuld spillere bejler til prisen. Kampen om pladserne på listen er således absurd tæt, og udskiftninger vil der derfor være rigeligt af i denne uge og formentlig også fremadrettet. For første gang i år gør en ikke-QB debut på top 10. Se hvem han og resten af top 10 er nedenfor.

Termometeret er inddelt i fire kategorier:
Brandvarm – De spillere, der for alvor slås om den eftertragtede MVP-titel
Varm – Ligger lige udenfor toppen, men presser på
Gløder stadig – De yderste mandater i top 10, som måske kan gøre sig gældende
Slår gnister – viser glimt af storhed, men skal spænde hjelmen resten af sæsonen

Listens formål er ikke at gætte på, hvem der ender hvor i MVP-ræset, men er i stedet mit bud på, hvordan ser ud lige nu.


Brandvarm

1. Aaron Rodgers, QB, Green Bay Packers (+1)
For første gang siden Saints-afklapsningen i uge 1 kastede Rodgers ikke et touchdown. Ydermere formåede Rodgers, trods man ikke troede det var muligt, at lade et af sine kast blive grebet af Jamal Adams – tilmed i endzone. Det var med andre ord ikke en god kamp for A-Rod, men uden træning eller i de ti foregående dage, var det begrænset, hvad man kunne forvente. Packers og Rodger vandt alligevel og har ligaens bedste record, mens resten af top 3 fejlede fælt. Baseret på Bradys og Staffords fald, ryger Rodgers knebent til tops, selvom det er en underlig måde, det er sket på.

2. Dak Prescott, QB, Dallas Cowboys (+3)
Efter en impotent præstation i sidste uge mod Broncos, vendte Dak og Cowboys tilbage som lyn og torden. 43-3 udslettede de Falcons med, og vandt dermed sin største sejr i mere end to årtier. Dak har nu kastet fire gange så mange touchdowns som interceptions, og kommaderer et af de varmeste bud på en Super Bowl-kandidat. Alle kan spille en dårlig kamp, hvilket han også gjorde sidste uge da Denver gæstede Dallas, men jeg synes han trender i den rigtige retning. Nu venter Kansas City Chiefs, hvor Dak for alvor kan stråle overfor Mahomes. Dak stjæler andenpladsen og kåringen som ugens højdespringer i kraft af, at Brady og Stafford, modsat Dak, ikke reboundede på deres dårlige kampe fra sidste uge.

3. Tom Brady, QB, Tampa Bay Buccaneers (-2)
Sidste kamp inden sin friuge spillede Brady sin sæsons værste og tabte. I denne uge overgik han så sig selv. Mod et svagt Washington-forsvar, der heller ikke fik Brady ned at ligge, præsterede Brady kun at lede Bucs til 19 point, hvilket endte i et pinligt 10-points nederlag. Skønt den ene ikke var hans skyld, blev to af Brady kast interceptet, hvilket betyder, han nu har kastet fire INTs i de sidste to kampe. I Antonio Browns fravær har Brady haft det svært. Sidste uges nummer et falder to pladser.

4. Cooper Kupp, WR, Los Angeles Rams (+2)
Tangerede sin rekord for i år med 11 grebne bolde, og satte da også 122 yards på kontoen også. Det er på mange måder en af de bedste sæsoner nogensinde af en WR, Kupp er i gang med. Efter 10 kampe fører han NFL i næsten samtlige receiving-statistikker: Targets (117), receptions (85), rec. Yds (1,141), Rec YPG (114.1), Rec TDs (10), Rec. 1st Downs (52), 20+ yard receptions (17). For den ganske enkelt vildt imponerende præstation, sniger Kupp sig ind i top 5.


Varm

5. Matt Stafford, QB, Los Angeles Rams (-2)
Stafford leverede slet ikke i sit første møde med 49ers som divisionsrival. Med to interceptions i første quater, den ene til touchdown, var Rams bagud fra starten, og Stafford formåede aldrig at bringe Rams tilbage i kampen. I sæsonens første otte kampe var Rams 7-1 og Stafford havde kastet 22 touchdowns til 4 interceptions. Siden er det blevet til to nederlag, kun to touchdowns til hele fire interceptions. De nedadgående præstationer giver Stafford en nedgang i tabellen, og overgås altså også af sin holdkammerat, Kupp, der bare har gang i en bedre sæson for sin position.

6. Kyler Murray, QB, Arizona Cardinals (-2)
Var inaktiv for anden uge i træk. I denne omgang var Kyler noget mere savnet. Cardinals fik klø af Panthers, mens Kylers stedfortræder Colt McCoy viste sit sande ansigt. Murrays skadesstatus forud for næste uges kamp er usikker, og der kommer et punkt, hvor hans fravær kyler ham nedad MVP-listen. Han får dog lov at blive lidt i varmen endnu, men det kan pludselig gå stærkt. Reruernerer han snart og til sit vante jeg, så vil han også kunne rykke opad.

7. T.J. Watt, DE, Pittsburgh Steelers (-)
Forlod kampen mod Lions med en skade, da han bankede knæet sammen med en medspiller. Inden da nåede han dog at få fingrene i Jared Goff en enkelt gang, og Watt rangerer derfor stadigvæk kun et halv sack efter denne sæsons foreløbige sack-konge, Myles Garrett. Om han kommer i aktion næste uge er uvist, men det er ikke usandsynligt, han misser en eller flere kampe. Ender han med at sidde ude ville være et slag til hans MVP-sag, da feltet er stærkt. Jeg synes fortsat, han fortjener en høj plads på termomeret for præstationen som den mest dominerende defensive spiller i år.

8. Josh Allen, QB, Buffalo Bills (-)
Kom fint tilbage efter fadæsen mod Jaguars, da han denne gang kastede for hele 13,9 yards per kast for i alt 366 yards og to touchdowns mod Jets. Bagrunden var måske lidt billig, og derfor kvitteres Allen ikke hæderligt i dette regi for den præstation. Det får han dog mulighed for, hvis han formår at bestille noget lignende, når han inden for de næste tre uger står foran to af ligaens bedste forsvar i Saints og Patriots.

Gløder stadig

9. Myles Garrett, DE, Cleveland Browns (+1)
Browns-forvsaret modstod ikke Mac-attack og fik dermed på munden, da de gæstede New England. For ottende kamp i træk fik Garrett dog en QB ned at ligge, hvilket bevidner, at hans niveau er uhyre stabilt. Stabilitet er et kæmpe plus, men i et MVP-ræs skal man også vise noget ekstraordinært. På trods af, at Garrett fører NFL i sacks, har han kun fået to ellere flere sacks i én kamp, og i den ene kamp fik han hele 4,5, hvilket udgør 34% af hans sacks i år. Ønsker mig mere iøjenfaldende præstationer af Garrett, og her gælder det ikke at banke modstanderens QB med hans egen hjelm.

10. Trevon Diggs, CB, Dallas Cowboys (+1)
Sniger sig ind på top 10 igen, da han atter kom på interception tavlen. Otte styk på ni kampe er det blevet til. Forsætter han frekvensen, er det nok til at slå Night Trail Lanes sæsonrekord på 14 fra 1952. Derudover var han i denne uge med til at lukke ned for et ellers velsmurt Falcons-angreb, hvis QB Matt Ryan, formentlig spillede sin karrieres værste kamp mod Diggs og resten af Dallas-forsvaret.


Slår gnister

Patrick Mahomes, QB, Kansas City Chiefs (ny på listen)
Pga. af høje forventninger og hans mange turnovers har jeg været lidt hård ved ham indtil nu. Men med sæsonens måske bedste kamp af en QB i år er Mahomes og Cheifs tilsyneladende tilbage – i hvert fald på MVP-termometeret. Et ellers velspillende Raiders-forsvar blev knust af Mahomes, der kastede fem touchdowns og 400 yards, hvilket betyder, han nu har næstflest yards og touchdowns. Med de stats kunne han godt ligge højere, men for nu bliver han lige udenfor top 10, men er en oplagt kandidat som højdespringer de næste uger. Årsagen til, han bliver ude af top 10 er, at han kun i én gang (denne uge) i de sidste fire kampe har kastet mere end ét touchdown.

Jonathan Taylor, RB, Indanapolis Colts (ny på listen)
Siden 1986, hvor Lawrence Taylor blev MVP er RB den eneste position udover QB, der kan flotte sig med en MVP-titel. I King Henrys fravær er den runninng back, der fortjener anerkendelse på termometeret Colts’ Jonathan Taylor. På flotte 5,8 yards per løb, har Taylor løbet bolden for 937 yards og scoret ni touchdowns. Gennem de sidste syv kampe har han løbet for over 100 yards fem gange, og scoret alle sine samlede 10 touchdowns i den periode. Med den formkurve in mente, kunne Taylor ikke længe udelukkes i det fine selskab.

Lamar Jackson, QB, Baltimore Ravens (-2)
Lamar Jackson har gode football-minder fra sin hjemstavn i det sydlige Florida. Sidst han mødte Dolphins i Miami, kastede han for 300 yards og hele 5 touchdowns i sin karrieres bedste kamp. Han havde ikke nær så sjov en aften denne gang, da han på Thursday Night Football atter besøgte Miami Dolphins. Kun 10 point satte han og Ravens på tavlen; mindst i Lamars 47 kampe som starter. Ni kampe har Lamar spillet i år, og kun to gange har han kastet for mere en ét touchdown, og han har kun selv nået i endzone med bolden i én kamp. Miseren i Miami koster Lamar en top 10 placering.

Udgået fra sidste uges liste:
Justin Herbert, QB, Los Angeles Chargers