Ifølge en Nielsen rapport sad 60% af alle amerikanere foran en skærm og så Super Bowl, da Chiefs vandt finalen mod Philadelphia Eagles.

NFL har bestilt en seerundersøgelse fra analysefirmaet med det danskklingende navn Nielsen, for at få yderligere indsigt i, hvor mange mennesker i USA der så Super Bowl LVII den 12. februar 2023. Nu har analysen set dagens lys, og de opløftende tal viser, at ca 200 millioner amerikanere så mindst et minut af kampen.

De ca. 200 millioner seere, eller 60 % af alle mennesker i USA, er en stigning på 9 % sammenlignet med de næsten 183 millioner unikke seere, der oprindeligt blev rapporteret at have set mindst ét minut af Super Bowl LVII mellem Kansas City Chiefs og Philadelphia Eagles tidligere på måneden. Undersøgelsen viste også, at det gennemsnitlige minutpublikum var ca. 136 millioner seere.

Dermed cementerer NFL endnu engang sportens plads som amerikanernes absolutte favoritsport og samlingspunkt.

“Super Bowl er enestående i hele tv- og medielandskabet, ikke kun på grund af dens enestående seertal, men fordi den i høj grad ses i grupper”, siger Paul Ballew, Chief Data and Analytics Officer i NFL. “Med det in mente er der behov for yderligere målinger for at få et fuldstændigt billede af det samlede seertal til denne særlige begivenhed, og resultaterne af denne specialundersøgelse med Nielsen illustrerer Super Bowl’s sande omfang.”

Og det store seertal betød penge i pungen hos alle dem, som havde en aktie i kampen – også blandt dem, der ikke spillede.

I pausen optrådte Rihanne med et storslået show, som også tiltrak rekordstore seertal. Og efterfølgende resulterede det i store stigninger i antallet af afspilninger på online musiktjenester.

“Nielsen har målt Super Bowl-seertal i over 50 år, hvilket giver os en plads på første række til de store ændringer i, hvordan og hvor fans ser Big Game,” siger Jon Stainer, Nielsen Global Sports Managing Director. “Vi anerkender det unikke ved denne mediebegivenhed omkring gruppefester, og denne ekstra brugerdefinerede undersøgelse er med til at supplere vores seermåling.”

Efter kampen blev det rapporteret, at 182,6 millioner unikke seere så mindst ét minut af Super Bowl LVII-televisningen, der blev sendt på FOX, FOX Deportes og på forskellige digitale platforme fra FOX og NFL, og at den havde et gennemsnitligt seertal på 113,1 millioner seere, hvilket gør den til en af de tre mest sete Super Bowls nogensinde.