Den tidligere Falcons og Colts-quarterback trækker op i kommentatorboksen, når 2023-sæsonen sættes i gang. Han har underskrevet en et-årig kontrakt med tv-stationen.

Matt Ryans karriere toppede i 2016, hvor han førte et legendarisk Falconsangreb til Super Bowl i sin ene MVP-sæson. Vi behøver vist ikke at minde nogen om, hvordan det gik, og derfra er det gået stødt ned ad bakke.

Den nu 37-årige quarterback spillede yderligere fem sæsoner hos Falcons, inden han tog et enkelt år hos Indianapolis Colts sidste år.

I marts måned blev han fritstillet af Colts, som i stedet valgte Anthony Richardson i dette års draft, og nu er Ryan klar til et nyt kapitel i sin NFL-karriere.

Det har ført ham foran kameraet, hvor han har underskrevet en et-årig kontrakt med CBS, hvor han skal være colorcommentator i den kommende sæson – det skriver den quarterbacken på twitter.

Men som han lidt kryptisk skriver, så er veteranen altså ikke pensioneret endnu.

Hvad der venter Ryan efter 2023, vides ikke. I sin sidste sæson hos Colts spillede Ryan for første gang ikke hele sæsonen. Det blev til blot 12 kampe. Han blev bænket til fordel for Nick Foles efter nederlaget mod Minnesota Vikings i spilleuge 15, hvor han ramte på 19 af sine 33 kast for 182 yards og et enkelt touchdown.