Når den nye sæson sparkes i gang til september, vil holdene nu få mulighed for at spille to torsdagskampe på en enkelt sæson. Det er spillerne langt fra tilfredse med.

På dette års ejermøde besluttede ejerne at tillade, at holdene fremover kan spille to torsdagskampe i samme sæson. Det har sådan set været tilladt indtil nu, såfremt de to torsdagskampe (eller mandsagskampe) lå i forlængelse af hinanden.

Men startende fra i år kan hold få korte uger to gange i løbet af en sæson, og det har vakt utilfredshed blandt spillerne.

Mest vokal har været 49ers tight end George Kittle, som har været ude og sammenligne de hits, han tager, med at være involveret i trafikuheld.

Det er et citat, som også tidligere har været brugt.

Den netop pensionerede Tom Brady nåede at spille 23 sæsoner i NFL og blev i den periode udsat for 565 sacks og mange flere hits. Og det er ikke noget, som Brady kommer til at savne.

I et interview med Stephen Colbert fra 2018 sammenligner Brady de hits, han har taget, med at være involveret i en trafikulykke – en sammenligning, som den tidligere quarterback kan lave, fordi han selv har været med i en ulykke.

Som quarterback har Brady dog været forskånet, da der er flere regler, som beskytter positionen. Det kan man desværre ikke sige om positioner som runningbacks, linebackers og spillere på line of scrimmage, som flere gange i løbet af kampen har de voldsomme kollissioner.

NFL arbejder årligt på at mindske skaderne ved de store kollissioner. Udover regelændringer, som mindsker antallet af farlige hits, kommer der desuden en årlig evaluering af de nyeste hjelme, som der hele tiden udvikles på.

Læs også: Her er listen over godkendte og forbudte hjelme

Det nye kampprogram for NFL holdene udkommer den 11. maj. Her kan spillerne se, hvornår der er store rejsedage, korte forberedelsestider og divisionsopgør.