Efter New York Jets fornyligt bedte den 27-årige wide receiver Jamison Crowder om at acceptere en halvering af sin løn, er parterne blevet enige om omstrukturering af hans kontrakt.

Selvom Crowder har være holdets mest produktive og pålidelige wide receiver de seneste to sæsoner, blev han tilsyneladende pludselig vægtet så undværlig, at hans fremtid hos holdet afhang af, hvorvidt han er villig til at gå ned i løn. Det har han nu indvilget i.

Foruden det nylige andetrundevalg Elijah More, har Jets indhentet Corey Davis og Keelan Cole i free agency, hvilket ikke alene har styrket Jets’ WR-gruppe markant, men også deres forhandlingskraft overfor den relativt dyre Crowder.

Det er gode nyheder for Jets’ nye startende QB, Zach Wilson, der behøver alle de gode våben han overhovedet kan få. Med Crowder fortsat på holdkortet kombineret med tilføjelserne af Davis og Cole, er Jets’ receiver-gruppe nok den mest forbedrede forud for den kommende sæson.

Præcis hviken aftale, parterne er kommet frem til rapporterer Ian Rapoport ikke, men det må formodes, der er tale om den halvering, Jets oprindeligt søgte.