
På to dage har New York Jets fået papir på deres to største unge stjerner, tirsdag kom turen til cornerback Sauce Gardner.
Cornerback Ahmad “Sauce” Gardner har netop skrevet historie i NFL ved at sætte sin krusedulle på en fireårig kontraktforlængelse til en værdi af 120,4 millioner dollars, hvilket gør ham til den bedst betalte cornerback i ligaens historie.
Kontrakten holder Gardner hos Jets frem til 2030 og giver ham en gennemsnitlig årsløn på 30,1 millioner dollars, med 60 millioner dollars i hånden. Kontrakten overgår dermed den tidligere rekord sat af Houston Texans’ Derek Stingley Jr., hvis kontrakt havde en årlig værdi på præcis 30 millioner dollars.
En historisk kontrakt
Gardner, der blev valgt med pick fire i første runde af 2022 NFL Draften, har hurtigt etableret sig som en af ligaens mest dominerende defensive backs. Med to All-Pro udnævnelser i sine første to sæsoner og titlen som Defensive Rookie of the Year i 2022, blev Gardner en nøglespillet i Jets’ forsvar fra første fløjt.
Kontrakten markerer ikke kun hans individuelle succes, men også Jets’ engagement i at bygge holdet omkring deres unge stjerner fra 2022-draften, herunder wide receiver Garrett Wilson, der i går underskrev en fireårig kontrakt til 130 millioner dollars.
Ifølge NFL Network blev kontrakten forhandlet så Jets sørgede for at tillægge ekstra 100.000 dollars i gennemsnitlig årsløn, så Gardner kunne sikre sig titlen som den højest betalte cornerback i NFL.
Fra lille college til NFL superstjerne
Gardner spillede for det lidt upåagtede college Cincinnati Bearcats, men han opgav i sine tre år i college ikke et eneste touchdown. En bedrift der understreger hans evne til at lukke modstandernes bedste receivere ned. Siden han kom til Jets, har han fortsat denne dominans i NFL. Ifølge Pro Football Focus tillader han kun 0,58 yards, når hans receiver griber bolden. Der er bedst blandt alle cornerbacks i ligaen.
Selvom 2024-sæsonen blev betragtet som mindre god for Gardner, hvor han ikke blev valgt til All-Pro spillede han stadig på et meget højt niveau. Han tillod færrest catches af alle startede i NFL, og rangerede som nummer 21 ud af 128 corners i opdækning. Med den nye Aaron Glenn og nye defensive koordinator Steve Wilks, der begge er tidligere NFL-cornerbacks, forventes Gardner at tage yderligere skridt i 2025 og genfinde sin topform. Og det har Jets nu både satset på og belønnet.
Kilder: NFL Network, ESPN, The Athletic, Pro Football Focus, Jets X-Factor








