Køb NFL GamePass
Forside NFL Hvad skete der lige der? Uge 2

Hvad skete der lige der? Uge 2

0

Sean Payton giver ingen mening

Sean Payton
CHICAGO, IL – OCTOBER 01: Denver Broncos Head Coach Sean Payton looks on in action during a game between the Chicago Bears and the Denver Broncos on October 01, 2023 at Soldier Field in Chicago, IL. (Photo by Robin Alam/Icon Sportswire)

Denver Broncos mødte søndag aften Pittsburgh Steelers i en kamp, der endte med et nederlag til Broncos og cheftræner Sean Payton. De er nu 0-2 for sæsonen, og netop Payton og hans beslutning til sidst i kampen, endte med at spille en afgørende rolle i nederlaget.

Men hvordan? Jo altså, Der resterer 1:55 af kampen, og på en 4. og 6, har Payton valgt at sparke et field goal, der gør stillingen til 13-6 til Steelers. Det er nu en kamp, der kan hentes med et touchdown og et ekstra point, men hvordan skal Broncos få bolden tilbage med tid nok til at score et touchdown? I følge Payton var svaret at sparke deres kick off dybt ned i Steelers end zone. Det forstår jeg ikke.

Få NFL GamePass til halv pris

Jeg ved godt, at et onside kick er virkelig svært at få noget ud af, men jeg har reelt set svært ved at se, hvad Broncos kunne tabe ved at prøve? Broncos havde kun en timeout tilbage til at stoppe tiden, så i sidste ende betød boldens placering på banen ikke så meget. Steelers kunne reelt set lukke kampen med en første down, og hvor på banen de gjorde det, betød jo ikke noget? I stedet endte de ganske rigtigt med at stoppe Steelers tre gange og få bolden tilbage, problemet var bare, at Steelers angreb kun efterlod 8 sekunder tilbage af kampen.

Vi er nærmest ude i, at de skulle håbe på et blokeret punt, og hvorfor så ikke give deres kicker chancen?

Det bliver måske en anelse spekulativt, men det jeg prøver at sige er, at Broncos, på trods at de lave odds der er ved at lave et onside kick, efter min mening havde alt at vinde ved at prøve det alligevel. Skulle miraklet være sket og de fik bolden tilbage, så havde de haft godt med tid til at sætte en angrebsserie sammen, og vi skal ikke glemme, at deres angreb i løbet af kampen havde kæmpet og ikke havde formået at score et touchdown, så den tid havde været kærkommen.

Jeg må slå fast, at det med alt sandsynlighed ikke var lykkes at få bolden tilbage, det peger statistikkerne i hvert fald på, men nogen gange skal det jo lykkes, og uden at være den store matematikker, så synes jeg, at netop denne situation var en kalkuleret risiko.

Sean Payton blev spurgt efter kampen hvor de ikke gik efter et onside kick, og jeg skal ærligt sige, at jeg ikke blev meget klogere. Du kan høre hans svar her:

I følge Payton var det en nøje overvejet beslutning fra ham og hans stab, og det gør nok bare at jeg ryster hovedet yderligere. Det er en ommer.