Vilde TJ Watt fortsætter sin store sæson. Nu kan han nå rekord.

TJ Watt stjal fokus i Pittsburgh Steelers sejr over Cleveland Browns natten til tirsdag, hvor den 27-årige pass rusher noterede sig for hele fire sacks.

Dermed står Steelers-stjernen noteret for hele 21,5 sacks, hvilket er flest af alle i NFL i den indeværende, og med en enkelt spillerunde tilbage kan han også øjne en legendarisk rekord i ligaen. 

Såfremt han noterer sig for bare et enkelt sack i sidste runde mod Baltimore Ravens, vil han nemlig tangere Michael Strahans officielle rekord fra 2001 for flest sacks i en NFL-sæson med 22,5 af slagsen.

Der er dog også en uofficiel rekord. Al Baker noterede sig efter sigende for 23 sacks i 1978-sæsonen, men den betragtes altså som uofficiel. 

Men, men, men… 
Der er et aber dabei, som mange garvede NFL-fans nok allerede har tænkt sig til. 

NFL’s ordinære sæson er i år blevet udvidet til 17 kampe, mens den i 2001 var på blot 16 kampe. Derfor vil det muligvis blive diskuteret, om Michael Strahan eller TJ Watts præstation er størst. 

En af NFL’s vildeste pass rushere
Noget, der dog ikke kan anfægtes, er, at TJ Watt er en af NFL’s ubetinget vildeste pass rushere.

Siden den nu 27-årige stjerne kom ind i ligaen i draften i 2017, har han notert sig for utrolige 71 sacks på kun 76 kampe. Det er vilde tal, og kun 15 aktive spillere har flere. 

Hvis han fortsætter den kurs nogle år endnu, kan han kravle op blandt de spillere med flest snacks i NFL’s historie. Så må vi også se, om han kan slå Bruce Smiths, der med 200 sacks er den spiller med flest af slagsen i NFL’s historie.