2020-draften var spækket med gode receivere, offensive linemen og et par superstjerne quarterbacks. Men hvem var bedst?

For de fleste spillere er det svært at skifte de glade college-dage ud med tilværelsen som rookie i NFL. Men enkelte spillere klarer overgangen bedre end andre, og her har vi samlet årets rookie-hold.

Årets to Super Bowl hold ramte plet i draften. Kansas City Chiefs har én spiller på listen, mens Tampa Bay Buccaneers har to rookies på.

Check også vores store Super Bowl side, for alle Super Bowl nyheder.

Gul Kluds NFL rookie team 2020

ANGREB

Quarterback: Justin Herbert, Los Angeles Chargers (1. runde, Pick 6)
Herbert satte et hav af rookie rekorder og med ham som quarterback ser fremtiden lys ud i Chargers-land.

Running Back: James Robinson, Jacksonville Jaguars (undrafted)
Årets absolut største overraskelse. Satte rookie rekord for flest yards af en undrafted spiller og fik hurtigt Jaguars-fans til at glemme Leonard Fournette.

Wide Receiver: Justin Jefferson, Minnesota Vikings (1. runde, Pick 22)
Årets rookie of the year bliver enten Jefferson eller Herbert. Vanvittig sæson af Jefferson med NFL rookie rekord 1400 yards.

Wide Receiver: Tee Higgins, Cincinnati Bengals (2. runde, Pick 33)
Bengals ramte plet både med QB (Joe Burrow) og WR. Higgins var en trussel i red zone gennem hele sæsonen.

Wide Receiver: Chase Claypool, Pittsburgh Steelers (2. runde, Pick 49)
Han falmede lidt sammen med resten af Steelers sidst på sæsonen, men har unik kombination af størrelse, hastighed og hænder.

Tight End: Cole Kmet, Chicago Bears (2. runde, Pick 43)
Han var den første tight end i 2020-draften og viste sig også som langt den bedste i en middelmådig årgang.

Offensive Tackle: Tristan Wirfs, Tampa Bay Buccaneers (1. runde, Pick 13)
Han er Tom Bradys nye bedste ven. Wirfs har været superstabil på højre tackle og startede alle 19 kampe for NFC-mestrene.

Offensive Tackle: Mekhi Becton, New York Jets (1. runde, Pick 11)
Han bliver meget snart den bedste tackle i hele NFL. Vanvittig størrelse og alligevel lidt overset… fordi han spiller for Jets.

Offensive Guard: Michael Onwenu, New England Patriots (6. runde, Pick 182)
Patriots fandt igen guld i 6. runde (20 år efter Tom Brady). Onwenu spillede både G og T i flot debut for Patriots.

Offensive Guard: Damien Lewis, Seattle Seahawks (3. runde, Pick 69)
Startede alle 16 grundspilskampe og wild card kampen for Seattle Seahawks. Kan stabilisere positionen for Seahawks i mange år fremover.

Center: Lloyd Cushenberry, Denver Broncos (3. runde, Pick 83)
Cushenberry havde lidt tilvænningsproblmer, men fandt formen sent i sæsonen og var især god på blocks nede af banen.

FORSVAR

Defensive Tackle: Derrick Brown, Carolina Panthers (1. runde, Pick 7)
De nye Panthers første draft pick. Brown skuffede ikke og havde en solid sæson. Var god både mod løb og som pass rusher.

Defensive Tackle: Raekwon Davis, Miami Dolphins (2. runde, Pick 56)
Hans indsats som pass rusher skal blive bedre, men han var en force mod løbet hele sæsonen for et stærkt Dolphins-forsvar.

Edge Rusher: Chase Young, Washington Football Team (1. runde, Pick 2)
Førte alle rookies med 7,5 sacks og tacklinger for minus-yards med 10. Én af to rookies valgt til årets Pro Bowl.

Edge Rusher: Alton Robinson, Seattle Seahawks (5. runde, Pick 148)
Kom kun på banen i kaste-situationer, men sluttede sæsonen med fire sacks og 11 pres på quarterbacken.

Linebacker: Patrick Queen, Baltimore Ravens (1. runde, Pick 28)
SOD – Steal of the draft. Sikke en linebacker Ravens fandt her. Hvordan han faldt til pick 28 er en gåde.

Linebacker: Kenneth Murray, Los Angeles Chargers (1. runde, Pick 23)
Var en force mod løb og førte alle rookie linebackers i tacklinger med 106. Hans opdækning skal blive bedre.

Cornerback: Trevon Diggs, Dallas Cowboys (2. runde, Pick 51)
I en skuffende Cowboys-sæson var Stefon Diggs’ bror Trevon Diggs en glædelig overraskelse med tre interceptions.

Cornerback: L’Jarius Sneed, Kansas City Chiefs (4. runde, Pick 138)
Står i Super Bowl i sin første sæson (hvis han ikke er skadet), og har haft en flot første sæson med bl.a. tre interceptions.

Cornerback: Cameron Dantzler, Minnesota Vikings (3. runde, pick 89)
Fik en svær start på NFL-karrieren på et svagt Vikings-forsvar, men spillede sig op og giver Vikings en solid CB i årene fremover.

Safety: Jeremy Chinn, Carolina Panthers (2. runde, Pick 64)
Scorede touchdown på to plays i træk mod Minnesota Vikings, som den første spiller i Super Bowl æraen.

Safety: Antoine Winfield, Tampa Bay Buccaneers (2. runde, Pick 45)
Var suveræn hele sæsonen og hans forced fumble mod Saints i playoffs var kampafgørende. Vi håber han bliver klar til Super Bowl.

SPECIAL TEAMS

Kicker: Tyler Bass, Buffalo Bills (6. runde, Pick 188)
Superflot år og selv i nederlag til Chiefs i slutspillet satte han rookie rekord med to field goals på over 50 yards på Arrowhead Stadium.

Punter: Jack Fox, Detroit Lions (Undrafted, 2019)
OK, han er faktisk draftet i 2019, men sad udenfor hele sæsonen. 2020 var hans første sæson, og han puntede sig direkte i Pro Bowl.

Kick returner: Isaiah Rodgers, Indianapolis Colts (6. runde, Pick 211)
Rodgers var en fin playmaker for Colts og havde mange lange returns uden dog at score touchdown.