Branden Albert har haft lidt svært ved at beslutte sig for, hvad han egentlig ville i denne sæson. Nu er hans kontrakt med Jaguars afsluttet, så han skal i hvert fald ikke spille der.

Branden Albert blev hentet til fra Miami Dolphins og var tiltænkt en vigtig rolle på holdets offensive linje. Her skulle han besætte den vigtige venstre tackle position, som var blevet ledig, efter at Kelvin Beachum er skiftet til New York Jets.
Men forholdet mellem Albert og Jaguars startede allerede turbulent tidligt på sommeren, da Albert ikke dukkede op til de frivillige træningslejre. Albert var angiveligt utilfreds med sin kontrakt, men Jaguars gjorde det klart fra starten af, at han ikke skulle forvente at få sin kontrakt forlænget.
Derefter kom han ikke til de organiserede holdtræninger (OTA), og Jaguars så ham først, da holdet afholdte de holdtræninger med mødepligt. Så meldte han ud, at han ikke længere var utilfreds med sin kontrakt, hvorefter han trak sig tilbage blot 4 dage efter training camp åbnede.


Men Albert fik nok lidt kolde fødder, da han fik at vide, da han skulle returnere de $3.4 millioner, som han havde fået i bonus, og valgte derfor blot en uge inde i sin pension, at vende tilbage til Jaguars. Holdet havde dog ingen interesse i Albert, som havde set skidt ud til træningerne, og holdet nægtede ham tilbage på holdet.


Nu er denne vanvittige rutschetur færdig – Jaguars har nemlig valgt at fritstille Albert, og han er nu fri til at skrive kontrakt med et andet hold. Spørgsmålet er så bare, om der er andre, der er interesserede i en halvdårlig og småforvirret tackle.