NFL Network og HBO har fem kandidater i kikkerten til årets udgave af Hard Knocks.

Det er en offentlig hemmelighed, at NFL mere eller mindre kan tvinge et hold til at være med i reality-programmet Hard Knocks, hvor kameraerne følger alt fra træninger til fyringer.

Og hvis et hold ikke melder sig frivilligt, så er der tre kriterier, der betyder at hold ikke kommer i betragtning:
1) Holdet har en førsteårs headcoach
2) Holdet har været i slutspillet de sidste to sæsoner
3) Holdet har været med på “Hard Knocks” i de sidste 10 år.

Ud fra disse kriterier så bliver 27 hold sorteret fra, mens der er fem kandidater tilbage, der kunne være aktuelle for showet i år:

Dallas Cowboys
New York Giants
Carolina Panthers
Arizona Cardinals
Denver Broncos

Baseret på denne liste er Cowboys klart den mest attraktive mulighed for NFL films og HBO.

Når alt kommer til alt, så er Cowboys stadig “America’s Team”, og ikke mindst hele dramaet omkring quarterback Dak Prescott, hans kontrakt og skadesforløb skal nok sælge billetter.

Det er dog værd at bemærke, at Jacksonville Jaguars tidligere har udtrykt interesse for at være med i Hard Knocks, og hvis det stadig er tilfældet, så er historien med den nye unge super quarterback Trevor Lawrence selvfølgelig også attraktiv for et tv-selskab.

Sidste år var Hard Knocks inde bag kulisserne hos både Los Angeles Rams og Los Angeles Chargers, hvilket var første gang serien fokuserede på to hold på samme tid.

Showet så dagens lys i 2001, men holdt pause fra 2003 til 2006.

Her er alle hold, der har været på Hard Knocks.

Baltimore Ravens (2001)
Dallas Cowboys (2002)
Kansas City Chiefs (2007)
Dallas Cowboys (2008)
Cincinnati Bengals (2009)
New York Jets (2010)
Miami Dolphins (2012)
Cincinnati Bengals (2013)
Atlanta Falcons (2014)
Houston Texans (2015)
Los Angeles Rams (2016)
Tampa Bay Buccaneers (2017)
Cleveland Browns (2018)
Oakland Raiders (2019)
Los Angeles Rams og Los Angeles Chargers (2020)