Philadelphia Eagles åbnede anden spillerunde med en sejr over Minnesota Vikings, og især var to unge angrebsspillere afgørende.

Eagles one-two punch

Runningback og receiver. D’Andre og DeVonta. Eller Swift og Smith. De to angrebsspillere var meget afgørende for Eagles 34-28 sejr over Vikings, hvor Eagles stadig ikke lignede sidste års powerhouse, og Vikings nu har tabt to kampe i sæsonen med mindre end et touchdown, mens de sidste år var 11-0 i den slags kampe.

D’Andre Swift er født og opvokset i Philaldephia og spillede sin første NFL-kamp i sit gamle hood. Han kom til fra Lions inden sæsonen, og han var forrygende i sin første hjemmekamp for sit nye hold. Han startede lidt langsomt sammen med resten af Eagles angreb, men efterhånden som kampen skred, og Eagles løb bolden mere og mere, jo mere viste Swift også sine kvaliteter. Faktiske mere end nogensinde.

Han løb bolden 28 gange for personlig rekord 175 yards med ét touchdown. Hans længste løb var på 43 yards med knap fem minutter igen, der reelt afgjorde kampen til Eagles fordel.

Receiver DeVonta Smith rørte ikke bolden i nær samme omfang, men når han gjorde, var det spektakulært. Han greb tre bolde og sluttede med 123 yards, inklusiv et 63-yard touchdown, der bragte Eagles foran 27-7 midtvejs i tredje quarter.

Turnovers will kill ya

Selv de bedste hold får svært ved at vinde, når de giver bolden til modstanderne, og det har været Vikings’ problem i de første to kampe. Imod Buccaneers lavede de tre turnovers, blandt andet en interception sidst i første havleg, der kostede et touchdown. Og det samme gentog sig torsdag mod Eagles.

Bagud 10-7 kastede Vikings quarterback Kirk Cousins en bold til Justin Jefferson ned på 1-yard linjen, men den ellers sikre receiver fumblede bolden ud af end zonen til touchback og Eagles bold. Et play, hvor Vikings kunne have taget en 14-10 føring med sig til pausen.

Vikings startede til gengæld anden halvleg med bolden, men her blev Cousins ramt bagfra på det andet play af Josh Sweat og fumblede bolden. Eagles stjerne defensive tackle Fletcher Cox fik fat i den og få plays senere scorede Jalen Hurts sit andet touchdown i kampen.

Tidligere i kampen lavede Vikings også en fumble på special teams efter et langt punt return af Brandon Powell, der ville have givet Vikings bolden på Eagles banehalvdel.

I alt lavede Vikings fire turnovers på kampens første 31 minutter, og så kan man ikke vinde i NFL.

Kickers are people too

Mens andre hold desperat er på udkig efter en kicker med en vis form for stabilitet og nerverne i ro, så har Eagles i Jake Elliott en af de mest træfsikre kickere i ligaen.

I spilleuge 1 lavede han fire field goals i Eagles overraskende hårde 25-20 sejr over New England Patriots, og Elliott blev efterfølgende kåret til ugens special teams spiller i NFC-halvdelen.

Torsdag mod Vikings scorede han på alle sine fore extra point, brændte godt nok et field goal fra 55, men bankede så en 61er ind.

Og det var salt i såret på Vikings. Justin Jefferson havde lige fumblet bolden, og Eagles fik den på deres 20 yard linje med få sekunder tilbage. Alligevel kom de langt nok frem på banen til at Jake Elliott kunne forsøge et field goal fra den anden side af midterlinjen.

Bolden blev snappet. Holderen gjorde sit arbejde. Linjen blokerede. Og Elliott sparkede… Bolden fløj… og fløj… og fløj… og nåede lige nøjagtig over overliggeren til tre point, og stedet for en 14-10 til Vikings, kunne Eagles gå til pausen foran 13-7.

61 yards. En tangering af hans egen klubrekord for længste field goal i klubbens 90-årige historie. En rekord han i øvrigt satte i sin første sæson for klubben, hvor han i spilleuge 3 i 2017 lavede en 61-yard gamewinner på kampens sidste play mod arvefjenderne fra Giants og omgående fik heltestatus.

Den blev ikke mindre torsdag nat.