Miami Dolphins har forstærket sig på safety positionen, hvor man har hentet Baccari Rambo ind.

Dolphins sendte Reshad Jones på injured reserve med en skulderskade, og han har dermed spillet sin sidste kamp i denne sæson. Dolphins manglede derfor noget dybde på positionen, hvor man havde flere spillere inde til audition. De valgte dog i sidste ende, at gå med Baccari Rambo.

Rambo har tidligere spillet for Redskins og Bills, hvor hans bedste sæson var med Bills sidste år. Her spillede han 15 kampe, hvoraf de 8 var fra start. Her lavede han en enkelt interception og forcerede 2 fumbles – alle i samme kamp mod New York Jets.
Forrige år spillede Rambo kun 4 kampe, men hans kamp mod Packers resulterede i 2 interceptions af selveste Aaron Rodgers. Så der er en smule potentiale at finde frem.

Rambo blev oprindeligt drafted af Redskins i 6. runde af 2013 draften, men nåede kun at spille 13 kampe i 2 sæsoner.