Få dage til sæsonstart! Desværre vil ikke alle hold leve op til forventningerne. Her giver jeg mit bud på, hvorfor lige præcis dit hold kan skuffe.

Husk at dette ikke skal forstås som, at alle hold skuffer, men blot hvorfor alle hold kan skuffe. Bare husk, at jeg selvfølgelig hader lige præcist dit hold.

Læs AFC-versionen her

Arizona Cardinals Cardinals helmet logo
Forventningerne er skyhøje, hvilket gør en skuffelse mere sandsynlig. Hvis vi nu skyder skylden for Carson Palmers skuffende slutspil på den fingerskade, han fik nogle uger før, og ikke på et lurende Bengals-syndrom, er jeg mest bekymret for bagenden af deres forsvar. Patrick Peterson og Tyrann Mathieu var stærke sidste år, men Mathieu kommer tilbage fra endnu en meget alvorlig skade, og der er ingen garanti for, at han kan ramme topniveau så kort tid efter skaden. Derudover er resten af holdets secondary og linebackers ret tvivlsomme. Deone Bucannon er en fin linebacker, men hans makker Kevin Minter er en del under middel og safety-duoen DJ Swearinger og Tyvon Branch skræmmer nok ikke mange. Med Arizonas aggressive forsvarssystem stilles der ofte store krav til de bagerste folk i en mod en situationer, og kan de her holde vand?

Atlanta Falcons Falcons helmet logo
Holdet har masser af forskellige huller, men den retning Dan Quinn trækker holdet i, har jeg bare rigtig svært ved at tro på. Det er ok at forsøge at gentage successer, men at forsøge at decideret kopiere andres succes er sjældent vejen frem. Quinn kom fra Seattle, hvor forsvarets styrke selvfølgelig er velkendt. At tage principper og idéer med derfra er helt fint, men det virker simpelthen som om, at han forsøger at putte spillere ned i meget specifikke Seattle roller. Vic Beasley skal udfylde Bruce Irvins rolle, Keanu Neal = Kam Chancellor og Derrick Shelby = Michael Bennett. Det er bare nogle ret specifikke roller udfyldt af nogle ret unikke spillere i Seattle, og jeg er ikke sikker på, at det er vejen frem for Falcons.

Carolina Panthers
Rigtig meget gik Panthers’ vej sidste år, hvor holdet i det store hele undgik skader og med et meget effektivt angreb udryddede næsten al modstand i grundspillet. En af grundene til det effektive angreb skal dog også tilskrives forsvaret, der ofte satte angrebet i favorable situationer. Men hvad nu hvis forsvaret ikke kan stoppe modstanden på samme måde? Kan angrebet stadig fokusere så meget på løbet, at de fysisk maser modstanderne? Selvom Panthers spiller et system, hvor gode cornerbacks er lidt mindre vigtige end f.eks. Cardinals’ system, er den nuværende gruppe så tvivlsom, at det bør give bekymring. Bene Benwikere er kun en gennemsnitlig spiller og resten af gruppen vil primært være rookies og må forventes at få en stejl tilvænningskurve til NFL.

Chicago BearsBears helmet logo
Det er svært at blive begejstret, når man går holdet igennem. Selvom John Fox og kompagni har samlet nogle fornuftige spillere op (seneste med Sitton), så mangler holdet profiler og er derudover uhyre tyndt besat næsten over det hele. Næsten ingen steder er der ordentlig dybde, og et af de steder, hvor det er allerværst er cornerback. Kyle Fuller er fin, Tracy Porter er gammel og overbetalt, og derefter er gruppen noget, der vil muntre end hver quarterback i ligaen op. Bryce Callahan gjorde det skidt i de få chancer, han fik sidste år, Deiondre Hall er rookie og Jacoby Glenn er praktisk talt rookie, da han ikke spillede sidste år. Det bliver dog bedre endnu. Allerede inden sæsonen kæmper de med skader. Fuller, Porter og Callahan er alle tvivlsomme til uge 1, og hvis du spiller fantasy, så tjek DeAndre Hopkins’ modstander i uge et.

Dallas Cowboys Cowboys helmet logo
Tony Romo har allerede gjort meget inden for rammerne af dette koncept. Rookie fjerderundevalget Dak Prescott bliver starter, indtil Romo kommer tilbage, og så bliver han formentlig starter igen, når Romo bliver skadet igen. Det kan godt være, at Prescott så “god” ud i pre-season, men prøv at tænk på, at Jameis Winston havde en rigtig god rookiesæson, men stadig var en QB i den nederste halvdel af NFL. Det er bare svært som rookie, også selvom han har ideelle forhold. I hvert fald ideelle forhold angrebsmæssigt, men Dallas’ forsvar kan let lægge en del pres på rookien. Den defensive linje er ramt af skader, karantæner og mangel på talent. Linebacker gruppen er udover Sean Lee ikke imponerende, og jeg håber, at Orlando Scandrick vender tilbage på topniveau og hjælper middelmådige Brandon Carr og dårlige Morris Claiborne.

Detroit Lions Lions helmet logo
Selvom Matthew Stafford blev sacket virkelig meget i 2015, så var det faktisk mindre end i 2014. For to år siden blev han sacket 45 gange, men sidste år var det helt nede på 44. Det kan være, at holdet i år virkelig stepper op og når ned på 43. Det er i hvert fald svært at tro, at at det bliver meget lavere end de seneste år. Linjen er ekstrem ung, og de har bevæget sig ud i vovestykket med at starte en rookie venstre tackle på en i forvejen tvivlsom linje. Det er sjældent nogen succes i den første sæson, og specielt når hans sidemand, Laken Tomlinson, havde store problemer, da han var rookie sidste år. Måske kan Jim Bob Cooter gøre angrebet så simpelt og idiotsikkert, at Stafford og den offensive linje ikke ligner det rod, som var Lions angreb de første syv uger sidste år. Men jeg ville nu alligevel holde øje med de 43 sacks.

Green Bay Packers 
Packers har siden 1992 kun misset slutspillet 5 gange, men de har også kun været i Super Bowl tre gange på trods af 18 ture i slutspillet med to fantastiske quarterbacks. De har jo en meget nobel tilgang til free-agency og bygger næsten udelukkende gennem draften. De har på årets 53-mands hold hele 48 mand, som de selv har udviklet. Det er som sagt en nobel tilgang til tingene, men jeg får også en svag fornemmelse af, at Packers nogle gange også kører det for sikkert. Man kunne måske godt ønske sig, at Packers var villige til at tage et par free-agents ind, og så satse hårdt på et givent år. Men den meget mærkværdige fyring af den dygtige guard Josh Sitton ligner endnu et eksempel på tankegangen om, at “vi skal også huske at være gode næste år”. Jeg kan godt være bange for, at Ted Thompson igen i år har været for konservativ med sit hold. Han kunne med fordel kunne have samlet en mand eller to op til WR, DL eller ILB.

Los Angeles Rams 
Case Keenum er starter, og der har aldrig været tvivl om det i denne off-season. Han er muligvis bedre end Fitzpatrick, men jeg nægter at tro på, at Rams kan overraske meget i med ham… Når, men lad os bare påpege alle de andre mangler også. Forsvaret er formentlig ikke lige så vanvittigt som tidligere år pga. afgangene i de bagerste geledder. Holdets receivere er stadig blandt NFLs dårligste, og divisionsrivalen hos 49ers er nok eneste sted, hvor det kan findes værre. Den offensive linje er stadig et elendigt rod med spillere som Greg Robinson, Jamon Brown og Tim Barnes i startopstillingen. I det mindste har de Aaron Donald og Todd Gurley til at begejstre Los Angeles fansene, men så igen, Case Keenum er startende quarterback.

Minnesota Vikings
Efter Bridgewaters skade havde jeg skrevet, at det ville være skuffende at se de unge receivers udvikling lide under en eller anden elendig backup i et helt år. Så kom Sam Bradford ind, men ændrer det ret meget, vil nogen nok spørge? Jeg har ikke så meget imod Bradford som mange andre, og jeg mener, at han kan være okay, hvis du har holdet omkring ham. I Minnesota har han forsvaret og Adrian Peterson at støtte sig op af, men det bliver ikke nogen dans på roser at få gang i det offensive kastespil. Den offensive linje er nok bedre end sidste år, men de to tackles er stadig ret tvivlsomme, og Bradford er ikke lige så god i lommen som Bridgewater efter min mening. Han er dog en bedre ren passer, hvilket kan blive vigtigt, da receiverne næppe vil løbe om hjørner med modstanderens cornerbacks. Det er stadig en svag gruppe, specielt hvis Laquan Treadwell ikke kan slå igennem i år.

New Orleans Saints 
Saints-forsvaret var simpelthen for dårlige til, Drew Brees kunne bære dem sidste år. Rob Ryan er heldigvis væk, men er vi sikre på, at forsvaret er markant stærkere end sidste år? Pass-rushet er ret tvivlsomt, også med Paul Krugers tilkomst. Han er ikke nogen stjerne, og jeg ville sætte næsen op efter 5 sacks for ham. Det er formentlig stadig kun Cameron Jordan, man kan regne med her. Nick Fairley, Tyler Davison og Sheldon Rankins er bedre end sidste års indvendige gruppe på den defensive linje, men linebacker trioen ser jeg ikke det store lys i, hvilket stadig gør løbeforsvaret sårbart. Delvin Breaux er god, men resten af cornerback-gruppen er helt uprøvede. Den anden starter, P.J. Williams var skadet i sin rookiesæson sidste år og De’vante Harris og Ken Crawley er rookies i år. Bagerst har Jairus Byrd stadig ikke bevist sig, som den profil han var hos Bills. Der er masser af spørgsmålstegn stadigvæk, og det hele falder næppe ud til den gode side.

New York Giants 
John Jerry, Ereck Flowers og Marshall Newhouse er dødstrioen for Giants’ angreb. De tre ligner startere på den offensive linje, og det må give Eli Manning mareridt om natten. Der er mange fine brikker på det her Giants angreb, men man bliver nødt til at stille spørgsmålstegn ved, om de kan udfolde deres potentiale med en offensiv linje, der er så svag især på de to tackles. De hentede for en uges tid siden den aldrende men tidligere solide Will Beatty tilbage, og jeg håber for Eli, at Beatty i løbet af ganske få uger vil overtage for Newhouse. Han må simpelthen være bedre, selvom han sad ude med en skade i  2015.

Philadelphia Eagles Eagles helmet logo
Efter traden af Sam Bradford virker det til, at Eagles har givet op på 2016-sæsonen. De indså nok, at holdet ikke ville vinde noget som helst, og ville i stedet hellere fremskynde Wentz-æraen. Derfor er det eneste, Eagles fans formentlig kun quarterback Carson Wentz’ niveau. Han var udset som en upside quarterback, der ville få en stejl tilvænningskurve til et NFL angreb. Han har derudover ret store præcisionsproblemer, og det vil måske skuffe nogen, hvis Wentz skuffer. Nu må vi se, men vi ses i 2017 Eagles.

San Francisco 49ers
Efter at have forsøgt at finde nogle forskellige vinkler her, kom jeg til konklusionen, at den bedste måde at beskrive deres elendighed var at nævne de få gode spillere de har. På angrebet er skadesplagede runningback Carlos Hyde udmærket, og venstre tackle Joe Staley er stadig god. På forsvaret ser Arik Armstead lovende ud, førsterundevalget DeForest Buckner er måske ikke dårlig, NaVorro Bowman er stadig dygtig, Aaron lynch, der har karantæne i fire kampe, har talent og til sidst er det meste af holdets secondary tålelige uden at være noget specielt. Resten er mere eller mindre elendigt. Held og lykke til Chip Kelly, og vi ses i 2017.

Seattle Seahawks seahawks helmet logo
Vi ses i 2017. Hov, den kan vist ikke genbruges her…

Der er en ting, som er den altoverskyggende bekymring i Seattle. Simple to ord: OFFENSIV LINJE. Det var NFLs dårligste offensive linje sidste år, og  spillermaterialet er ikke blevet ret meget bedre. Justin Britt prøver sin tredje position på tre år og rookie Germain Ifedi har ikke vist sig dårlig endnu. Der er derfor måske tegn på en lille fremgang, men så igen, Mark Glowinski og to ud af Bradley Sowell, Garry Gilliam og J’Marcus Webb skal starte, så det ligner jo nok endnu et år, hvor Russell Wilson skal optræde med sit ugentlige Houdini-show hele efteråret.

Tampa Bay Buccaneers 
Kasteforsvaret var ikke godt nok i Tampa sidste år, hvilket har medført både free-agent signings og høje draftvalg både til holdets secondary og til pass-rushet. Men der langt fra nogen garanti, at det allerede i år betyder fremgang. Akeem Ayers er 30-år, men havde aldrig været starter før 2015. Kan han være en profil for et forsvar? Brent Grimes er 33 år og ikke den spiller, han var en gang. Derfor ligner det, at førsterundevalget, Vernon Hargreaves, skal slå igennem allerede i år, hvis ikke cornerback-gruppen skal være yderst tvivlsom. Du er nemlig ikke videre interesserede i at starte Alterraun Verner og Jude Adjei-Barimah.

Washington Redskins Redskins helmet logo
Forsvaret ser ikke helt skudsikkert ud. Specielt den indvendige defensive linje og linebackerne er under middel. Jeg ser dog den største fare for en skuffende Redskins-sæson på angrebet. Kirk Cousins havde succes i den sidste halvdel af 2015, men det var i et ekstremt simpelt angrebssystem, som sjældent er nok mod de “gode” forsvar. Derudover har Kirk Cousins i 26 forsøg aldrig slået et hold, der er endt sæsonen med flere sejre end nederlag. De to faktorer kunne betyde, at Redskins måske prøver, at skrue op for sværhedsgraden på angrebet. Men kan Kirk Cousins levere, når han ikke længere får lov til at kaste korte 5-yards kast? Jeg er stadig ikke sikker.