Demaryius Thomas har valgt at indstille karrieren efter 10 sæsoner i ligaen. Han slutter karrieren som nr. 53 på listen over flest grebne yards og som nr 48 i antal grebne bolde.

Peyton Manning til Demaryius Thomas var en af de mest dødbringende Quaterback/Wide receiver duoer i løbet af 2010erne. I perioden 2012-2015 greb Thomas ikke for færre end 1.300 yards, og det hele kulminerede i 2015, hvor makkerparret sikrede Broncos en Super Bowl ring ligaens #50 finale.

Efter ni flotte sæsoner hos Broncos var det kun Rod Smith, som havde flere yards og touchdowns gennem luften – Rod Smith skulle dog bruge næsten 60 flere kampe til at nå sine tal.

Thomas blev handlet til Houston Texans, men spilleuge 16 skulle blive hans sidste optræden for AFC South holdet, da han pådrog sig en skade – han blev senere fritstillet og selvom han fik chancen hos både Patriots og Jets, genfandt han aldrig formen fra sin storhedstid.

Denver er gået med til at skrive en symbolsk kontrakt, så Demaryius Thomas kan trække sig tilbage som en Bronco.