Køb NFL GamePass
Forside NFL Cowboys og Steelers mødes i Hall of Fame-kampen

    Cowboys og Steelers mødes i Hall of Fame-kampen

    0

    Canton, Ohio, hjemsted for Pro Football Hall of Fame, danner den 6. August 2020 atter ramme for åbningskampen på NFL-sæsonen, og i år står slaget imellem Dallas Cowboys og Pittsburgh Steelers.


    Nogle kredse vil hævde, at den egentlige hovedattraktion ved Hall of Fame-kampen er ceremonien, der officielt byder et nyt kuld af ligaens største skikkelser velkommen i den prestigefyldte klub. Alligevel, når holdene indtager Benson Hall of Fame Stadium er det seks måneder og fire dage siden den seneste NFL-kamp, hvorfor fans må være sultne efter noget football, også selvom Hall of Fame-kampen sjældent prydes af de helt store spillere.

    Få NFL GamePass til 999,-

    For både Steelers og Cowboys er det en stor aften, da begge hold får en tidligere head coach hyldet med sportens største hæder: Bill Cowher (Steelers), og Jimmy Johnson (Cowboys).

    Jerry Jones, Cowboys ejer, har udvist begejstring for muligheden for at hylde Johnson, der vandt to Super Bowls i sin ellers korte tid med klubben (1989-1993).

    Kampen markerer starten på 2020 sæsonen, men hører til i pre season-regi. 2020-sæsonens første regular season-kamp må vente til den 10. september, hvor de forsvarende Super Bowl-mestre, Kansas City Cheifs, forventes at være værter.