Køb NFL GamePass
Forside Indianapolis Colts Colts’ Jack Mewhort stopper karrieren

Colts’ Jack Mewhort stopper karrieren

0

Guard Jack Mewhort har højst overraskende valgt at stoppe karrieren efter kun fire sæsoner i NFL.

En af de få konsistente offensive linjemænd i Indianapolis over de sidste par sæsoner, Jack Mewhort, siger stop.

Prøv NFL GamePass gratis

“Jeg vil gerne takke Irsay-familien og hele Colts-organisationen for at give mig muligheden for at udleve en drengedrøm. Fansene og byen Indianapolis har behandlet mig som en af deres egne, og det vil jeg altid være dem taknemmelige for. At bære hesteskoen (Colts’ logo) har været en stor ære og jeg vil altid bløde blåt. Kom så Colts,” udtalte Mewhort i en pressemeddelelse.

Tvivlsom linjespil

Colts har i årevis haft problemer med at beskytte deres quarterbacks. Derfor brugte de også to valg i de to første runder af årets draft på guardsne Quenton Nelson og Braden Smith. Det viser sig nu at være endnu mere vigtigt med Mewhorts karrierestop.

Colts har, ud over de to rookies, også veteranen Matt Slauson, der må forventes at kæmpe med Smith om den ene guardplads.

Mewhort blev valgt i andenrunde i 2014 efter en collegekarriere hos Ohio State. Han startede 45 kampe i sin tid hos Indianapolis Colts.