Denne nyhed var en aprilsnar 😂😂😂

Oakland Raiders har fået en mega mavepuster i forbindelse med deres flytning til Las Vegas. Holdet må ikke beholde navnet “Raiders”, hvis de skal spille i Las Vegas. Der er nemlig allerede et Raiders-hold i Las Vegas.

I midten af en kæmpe PR krise, hvor et af ligaens mest ikoniske hold er ved at flytte til Las Vegas, har Raiders og ligaen lige fået sig et kæmpe problem. Det viser sig, at Raiders trademark kun er gældende i Californien, hvor holdet har spillet siden 1960. Men nu hvor de skal flytte til Las Vegas, er de stødt ind i et andet hold, som sidder på rettighederne til at kalde sig for Raiders.
Derfor er der nu udbrudt navnekrig mellem de to hold, som skal finde fælles fodslag. Det drejer sig her om byen Henderson, som har et lokalt football-hold, der også hedder Raiders. Henderson Raiders har ansøgt og fået godkendelse til at bruge navnet i Las Vegas tilbage i midt-90erne, og derfor har de altså førsteret til at bruge navnet.

Dermed skal Las Vegas ud i deres 2. retsag om navne copyright. Holdet havde nemlig også problemer, da de skulle navngive deres nye NHL franchise, som endte med at blive “døbt” Golden Knights.
Her kom den nye franchises navn i konflikt med The College of Saint Rose Golden Knights, som i forvejen havde copyright på navnet “Golden Knights”.


Udover at dette er en katastrofal sag for byen Las Vegas, som nu skal have to retssager kørende vedrørende navne, så er det også en forfærdelig sag for Oakland Raiders, som kan risikerer at skulle skille sig af med det ikoniske navn.

Mark Davis i knibe

Det ville være et stort nederlag for en af de mest trofaste og inkarnerede fanbaser og det kunne ende med at koste Raiders ejeren, Mark Davis, mange, mange, mange, mange penge. Taber Oakland Raiders sagen, skal der en langvarig process i gang, hvor et nyt navn skal findes, og hvor en ny ansøgning om copyright til navnet skal laves, mens Davis kan ende med at miste et kæmpe sportsbrand.

Video: Se Raiders´nye stadion i Las Vegas

Derfor har Davis valgt at bruge drastiske midleri brug. Han er nemlig gået i gang med at forhandle om en overtagelse af Henderson Raiders, for dermed at fjerne copyrightet. Dermed ville Oakland Raiders stadig kunne flytte direkte til Las Vegas og fortsætte som Raiders.
Men Henderson har en del gearing i forhandlingerne, og derfor regner Davis også med, at overtagelsen af Henderson Raiders kommer til at løbe op i ca $750 millioner, og sammenlagt med flyttegebyret på $375 millioner kommer flytningen af Oakland Raiders til at blive en dyrere fornøjelse, end hvis de var blevet i Oakland og finansieret et nyt stadion.
Hvis bare man havde vidst det før afstemningen!
APRILSNAR!