Chiefs forstærker bagkæden med erfaren safety

    0

    Kansas City fik ikke den sæson, de håbede på i 2025, nu forsøger de at forbedre forsvaret med en erfaren safety, der har erfaring med AFC.

    Kansas City Chiefs har sagt farvel til flere profiler i bagkæden den seneste uge med Trent McDuffie og Jaylon Watsons skifte til Rams og Brian Cooks skifte til Bengals. Der skal fyldes på i bagkæden, og det har de i første omgang gjort ved at hente den 28-årige safety Alohi Gilman til klubben.

    Den erfarne safety kender alt til Chiefs, for han har været vant til at spille mod dem flere gange om året qua sin tid hos Chargers og Ravens. Gilman kommer til klubben på en 

    aftale der løber de kommende tre sæsoner.

    Ifølge NFL Networks reporter, Tom Pelissero, kan aftalen indbringe forsvarsspilleren næsten 25 millioner dollars.

    Gilman har spillet seks sæsoner i NFL, de første fem som Chargers-spiller. Sådan startede han også sin sjette sæson, men i løbet af den forgangne sæson blev han tradet til Baltimore Ravens, hvor han nåede at spille 12 kampe og udgjorde et fint partnerskab med Kyle Hamilton.

    Den dygtige safety har været fremragende i opdækning, men manglede lidt fysik som taklende spiller, hvilket var en af årsagerne til, at Baltimore endte med ikke at forlænge med ham.

    I karrieren har Gilman fem interceptions, fem forcerede fumbles, et sack og et enkelt defensivt touchdown.