Arizona Cardinals blev det sidste hold i NFL til at sikre sig en sejr. I en uskøn affære vandt de 28-18 over divisionsrivalerne San Francisco 49ers. Sejren var også den første for rookie-quarterback Josh Rosen.

 

 

Inden femte spillerunde var Arizona Cardinals det eneste hold uden en sejr, men i en kamp mod et decimeret San Francisco 49ers-hold vandt Cardinals 28-18 efter et sent touchdown af forsvaret lukkede kampen.

Selv om begge angreb generelt havde problemer i kampen, startede kampen i højt offensivt gear. Først var det 49ers, der marcherede ned ad banen og scorede på et kort touchdown til runningback Matt Breida. Cardinals svarede dog hurtigt igen med et 75 yards touchdown fra rookie-quarterback Josh Rosen til rookie-receiver Christian Kirk.

Herfra var det dog yderst begrænset med offensiv succes, og der skulle en turnover til, før Cardinals og David Johnson med en god udgangsposition kunne finde end zone igen. Det gav dem en 14-6 føring, der holdt længe, da kampen udviklede sig til en punt- og turnoverfest.

I alt blev det til 12 punts i kampen, og selv om 49ers i fjerde quarter endelig reducerede til 14-12 i med touchdown kast til Trent Taylor (2 point conversion misset), var det ikke nok, da C.J. Beathard lavede sin tredje turnover ud af fire kort tid efter. Den fumble blev returneret til touchdown af linebacker Josh Bynes, og det gav Cardinals en 21-12 føring dybt i fjerde quarter. Derefter var spændingen om kampen næsten ovre, men et par kosmetiske touchdowns betød, at kampen endte 28-18.

Det var ikke særligt velspillet kamp, og begge hold havde i særdeleshed offensive problemer, hvilket afspejles i 12 punts i kampen. Cardinals-sejren betyder dog, at begge hold nu er 1-4 for sæsonen, hvilket sender 49ers ned på sidstepladsen i divisionen pga. indbyrdes opgør.

Nævneværdige stats:

Arizona Cardinals
Josh Rosen: Ramte på 10 af 25 kast for 170 yards og 1 touchdown
David Johnson: 18 løb for 55 yards og 2 touchdowns
Chandler Jones: 6 tacklinger, 1 sack, 2 tacklinger bag line of scrimmage og et kast slået ned

San Francisco 49ers
C.J. Beathard: Ramte på 34 af 59 kast for 349 yards, 2 touchdowns og 2 interceptions
Matt Breida: 8 løb for 56 yards, 1 catch for 5 yards og 1 touchdown. (SKADET I KAMPEN)
George Kittle: 5 catches for 83 yards.