For de forsvarende NFC-vindere, San Francisco 49ers, har 2020-sæsonen været defineret af skader til en række store og betydningsfulde spillere. For at gøre ondt værre, er 49ers-angrebets to nok stærkeste kort, TE Geroge Kittle og QB Jimmy Garoppolo blevet langtidsskadede.

På trods af det hjerteknusende Super Bowl-nederlag til Kansas City Chiefs i februar, var der meget der tydede på, at San Francisco-klubben ikke kunne gentage den imponerende 2019-sæson i 2020. Det var indtil skaderne begyndte at rulle ind.

Ligaens måske bedste tight end, Geroge Kittle, har brækket en knogle i sin fod, og forventes at være ude i otte uger, hvilket kan betyde, hans sæson er ovre. 49ers-spilkalderen Jimmy Garoppolo har forstuvet sin ankel i en sådan grad, at han er ude på ubestemt tid.

Sammen udvider de listen af prominente 49ers-skader, der i forvejen bla. tæller Nick Bosa, Solomon Thomas, Richard Sherman, Dee Ford, Ziggy Ansah og Raheem Mostert.

Med de mange kostbare skader og en record på 4-4, ligger 49ers sidst i den stærke NFC West-divison, og det kan derfor være svært at se hvordan holdet, der nu anføres af Nick Mullens, skal opnå slutspilsdeltagelse i år. Alt andet lige må man derfor forvente, at 49ers går en svær sidste halvdel af sæsonen i møde, hvorfor holdet sagtens kan ende med at lande et højt draft-valg i næste års draft. Dette kan have betydning for Garoppolos fremtid.

Mange har længe ment, at head coach Kyle Shanahan har haft mistro til Garoppolos evner. Derfor spekuleres det blandt flere NFL-journalister, at denne skade markerer enden på Garoppolo-ekperimentet i San Francisco.

49ers er værter for denne uges Thursday Night-opgør, hvor Green Bay Packers kommer på besøg. Kampen starter natten til fredag kl. 02:20 dansk tid.