
Vi står på tærsklen til Super Bowl. Der er fire hold tilbage. Andre sportsgrene kalder det semifinaler, men i NFL er det finaler.
Semifinaler til Super Bowl eller finalen i hhv. AFC-halvdelen og NFC-halvdelen. Det er den kommende weekends to kampe.
Efter seks Wild Card kampe og fire opgør i divisionsrunden står vi nu med kun tre kampe tilbage i sæsonen. Super Bowl LIX og så de to kampe på søndag, der afgør hvem der mødes i New Orleans d. 9. februar.
Konference-finalerne byder på et par velkendte hold og så et nyt interessante bekendtskab. Chiefs har været fast inventar de seneste seks sæsoner, og har hjemmebane søndag i deres syvende AFC-finale i træk (læs lige det igen). De møder Buffalo Bills, der også stod i AFC finalen i 2020, hvor de dog tabte til netop Chiefs.
I NFC-finalen har Philadelphia Eagles hjemmebane, når de for tredje gang i de seneste syv sæsoner står i NFC-finalen. De vandt både i 2018 og 2023. Deres modstandere er til gengæld ikke helt så vant til rampelyset. Washington Commanders har ikke været i NFC-finalen siden 1992, og dengang hed de Redskins.
Her er programmet for konference-finalerne.
NFL konferencefinaler kampprogram
Seedninger i parentes. Hjemmehold står først
Søndag, 26. januar, 2025
NFC-finale: 21:00 Philadelphia Eagles (2) – Washington Commanders (6)
AFC-finale: 00:30 Kansas City Chiefs (1) – Buffalo Bills (2)







