Joe Burrow og Bengals gjorde det onde ved Josh Allen og Buffalo Bills i det tidlige søndagsopgør mellem de to AFC-giganter. Nu er Bengals klar til at spille AFC-finale mod Kansas City Chiefs for andet år i streg.

Grundet den aflyste kamp i spilleuge 17 mellem Bengals og Bills kunne man ikke definitivt finde et førsteseed i AFC. Det gav en kæmpe hovedpine til NFL, som skulle finde af, hvordan man så afviklede AFC-slutspillet.

Man nåede et kompromis om at en potentiel AFC-finale mellem Bills og Chiefs skulle spilles på neutral grund for at kompensere Bills for den manglende mulighed for at erobre førsteseedet. Allerede inden kampen mellem Bengals og Bills var der sat billetter til salg til det potentielle opgør på neutral grund mellem Buffalo Bills og Kansas City Chiefs – og det provokerede Bengals-holdet, som kom ud til opgøret som fyr og flamme.

Cincinnati Bengals var ellers ikke spået mange chancer inden kampen, da der var store spørgsmålstegn omkring den offensive linje, hvor tre af de normale startere var ude med skader og udskiftet med reserver.

Men den offensive linje viste sig ikke at være en svaghed men snarere en af Bengals helt store styrker i opgøret, hvor Joe Burrow kun blev ramt tre gange. Burrow blev ramt tre gange, men kastede to touchdowns mod et Bills hold, som aldrig rigtig var med i kampen. Bengals scorede på deres første besiddelse, og derfra kom Bills aldrig tilbage i kampen.

For efter tre forkølede angrebsspil på holdets første angreb måtte Bills punte bolden tilbage til Bengals, som bare gentog succesen fra deres første angreb, og scorede endnu et touchdown på holdets anden besiddelse.

Et eller andet gik galt i opdækningen, for Bengals Tight End Hayden Hurst har aldrig scoret et nemmere touchdown.

Hvor Burrow og Bengals-angrebet så ud til at trives i snevejret i Buffalo, havde Bills anderledes svært ved at komme i gang. Bills måtte punte på holdets første to besiddelser, hvor holdet samlert set kun nåede at producere 11 sølle yards.

De nåede lige at påbegynde tredje angrebsserie inden udløbet af første quarter, men da blev til tre negative yards, måtte Bills skifte banehalvdel efter blot at have nået otte yards i første quarter.

I starten af andet quarter fik Bills bedre styr på angrebet, pg de satte hurtigt et touchdown på tavlen, hvilket reducerede føringen til kun et enkelt touchdown.

Bengals svarede igen med et field goal, hvilket bragte stillingen op på 17-7, hvilket holdene også gik til pause på.

Efter pausen startede Bills med bolden, men de kunne ikke afslutte en ellers flot angrebsserie, og måtte nøjes med yderligere tre point. Det straffede Bengals, som prompte marcherede ned ad banen og satte yderligere syv point på tavlen på en metodisk angrebsserie med 75 yards på 12 spil. Det bragte Bengals i front med 24-10, og Bills skulle derfra score hele to touchdowns for at indhente Bengals-mandskabet.

De gjorde præcis det modsatte, da de efter Bengals-touchdown indtog banen og forlod den tre spil efter.

Da Bengals fik tre point ud af deres efterfølgende boldbesiddelse bragte sig i front med 27-10 med 11 minutter tilbage af kampen, var der ingen vej tilbage for Bills, der dog forsøgte sig med noget der lignede angreb.

Men ingen af de to efterfølgende angreb gav point, og Bengals kunne lidt overraskende og meget overbevisende trække sig sejrrigt ud af opgøret i New York.

Nu venter for andet år i streg et opgør mod Kansas City Chiefs i Kansas City – et hold, som Bengals har slået i tre kampe i streg og som muligvis er foruden Patrick Mahomes.