San Francisco 49ers er klar til NFC finalen efter en 19-12 sejr over Dallas Cowboys

Begge hold scorede kun ét touchdown, da 49ers besejrede playoff-arvefjenderne fra Dallas og dermed spillede sig i den tredje NFC-finale på fire år.

Cowboys kom foran 6-3, da Dak Prescott kastede et touchdown til tight end Dalton Schultz, men kicker Brett Maher brændte sit extra point, efter han brændte fire i sidste uge.

På den anden side var 49ers kicker Robbie Gould sikkerheden selv. Han har aldrig brændt et spark i playoffs i sin karriere, og han scorede på alle sine fire field goals i kampen plus et ekstra point.

Scoren var uafgjort det meste af vejen. Fra 6-6 til 9-9, inden 49ers endelig fik bolden i end zone. Og selvfølgelig – fristes man til at sige – var det Christian McCaffrey, der scorede.

Det var McCaffreys ottende kamp i træk med et touchdown, den længste stime af en 49ers-spiller siden Terrell Owens i 1998.

Dallas spillede offensivt og defensivt godt nok til at vinde, men to interceptions af Dak Prescott blev afgørende. Og så vil kampen blive husket for dette vilde catch af tight end George Kittel.

Med sejren skal 49ers spille NFC-finale på søndag ude mod Philadelphia Eagles, der selv vandt en knusende sejr lørdag over Giants.