
Jayden Daniels og Jared Verse er blevet kåret som 2024-sæsonens bedste førsteårsspillere ved NFL Honors.
New Orleans, Louisiana. Traditionen blev to af de mest talentfulde førsteårsspillere hyldet ved ligaens store prisuddeling NFL Honors.
Lige siden 1967 har NFL kåret den bedste offensive og defensive rookie for hver eneste sæson. I år var det Washington Commanders’ Jayden Daniels og Jared Verse, som kunne modtage den flotte hyldest i New Orleans.
Jayden Daniels har sat D.C. på NFL-kortet
Jayden Daniels vandt prisen som sæsonens bedste offensive rookie, efter at han spillede en afgørende rolle i genrejsningen af det ellers fallerede mandskab Washington D.C.
I sin første sæson som professionel kastede Jayden Daniels for 3.568 yards og 25 touchdowns. Derudover løb han for yderligere 891 yards og seks scoringer.
Washington Commanders valgte Jayden Daniels med det andet valg i 2024-draften. Sæsonen forinden havde Commanders bare vundet fire af 17 kampe, ligesom de var sluttet nederst i NFC East for andet år i træk.
Til sammenligning vandt Washington Commanders 12 kampe i Jayden Daniels’ første sæson i NFL. Resultaterne rakte til en andenplads i NFC East og en plads i slutspillet, hvor de som bekendt eliminerede Tampa Bay Buccaneers og Detroit Lions, før Philadelphia Eagles blev endestationen for denne gang.
Los Angeles Rams har fået en ny forsvarsstjerne
Les Snead og Sean McVay ramte plet, da de valgte Jared Verse med det 19. valg i 2024-draften. Det var første gang siden 2016, at Rams rent faktisk valgte en spiller i første runde af draften.
Torsdag blev Jared Verse hyldet for sin flotte start på tilværelsen som professionel, da han blev kåret som sæsonens bedste defensive rookie ved NFL Honors.
Allerede i sin første sæson i NFL har Jared Verse etableret sig som en afgørende spiller på Rams’ forsvar. Verse leverede 4,5 sacks og hele 76 quarterback pressures, hvilket var fjerdeflest af alle spillere i NFL i grundspillet anno 2024.
Sammen med Kobie Turner, Braden Fiske og Bobby Brown er Verse er en del af Rams’ unge kvartet på den defensive linje, som skal forsøge at lukket hullet fra Aaron Donald, som hængte støvlerne på hylden efter 2023-sæsonen.
Læs også: Få det store overblik over alle kåringerne ved NFL Honors