Muhammad Wilkerson rejser ikke med Jets til kampen i New Orleans, har cheftræner Todd Bowles besluttet. Den defensive linjemand har gang på gang misset holdmøder og andre forpligtelser. Han er ifølge flere New York-medier fortid i klubben efter sæsonen.

New York Jets har haft en langt bedre sæson – både spillemæssigt og resultatmæssigt – end forventet. Men det er ikke på grund af den defensive linjemand Muhammad Wilkerson, der ellers burde været en kæmpe profil på holdet.
I stedet har forsvarsspillerens tid i New York udviklet sig til lidt af en farce, og nu er det så kulmineret med, at han ikke rejser med holdet til New Orleans, hvor Saints venter søndag. En trænerbeslutning, der absolut intet har at gøre med en skade.


Wilkerson har gentagne gange misset holdmøder og har over længere tid vist en al for uprofessionel tendens til at komme for sent. Beslutningen om ikke at lade den tidligere fanfavorit boarde flyet er et klart tegn på, at Jets er klar til at komme videre og skille sig af med Wilkerson, melder flere New York-medier
Muhammad Wilkerson underskrev en fem-årig mega-kontrakt på $86 millioner op til deadlinen for franchise tag sidste år, hvor han ifølge Manish Mehta fra New York Daily News forinden havde lovet Bowles, at han ville rette op sin langsommelige og lade adfærd. Det skete aldrig.