Trevor Siemian er ude for sæsonen, og i stedet er Luke Falk Jets’ quarterback, indtil Sam Darnold er tilbage.

Sam Darnold har kyssesyge, og i stedet fik Trevor Siemian chancen som New York Jets’ quarterback i mandagsopgøret mod Cleveland Browns.

Men Trevor Siemian nåede ikke længe på banen, før han blev erstattet. Siemian måtte nemlig udgå, og han er nu også færdig for sæsonen med en ankelskade. Det bekræfter Jets.

I stedet er upåagtede Luke Falk holdets quarterback, indtil Sam Darnold er klar nok til at komme i aktion igen. Imod Cleveland kastede han 198 yards.

Ifølge Jets-journalisten Ethan B. Greenberg sigter Darnold efter at være klar til kampen mod Washington Redskins i femte spillerunde.