New York Jets-fans må vente til grundspillet, før de får deres nye angrebsstjerne at se på banen.

Hvornår var det egentlig sidst, vi så Le’Veon Bell på footballbanen?

Ja, det er efterhånden ved at være svært at huske, og vi må væbne os med tålmodighed lidt endnu. New York Jets-cheftræner Adam Gase fortæller, at runningbacken ikke kommer til at spille i preseason.

Beslutningen sker naturligvis, da Jets ikke vil risikere, at klubbens største angrebsstjerne bliver skadet. AFC East-mandskabet har allerede mistet linebacker Avery Williamson for sæsonen på grund af en alvorlig knæskade, og det ville være et uoverkommeligt tab, hvis Bell skulle lide samme skæbne.

Le’Veon Bell forventes at skulle bære Gang Greens angreb sammen med quarterback Sam Darnold. Den karismatiske runningback har over fem sæsoner i NFL præsteret eminent. 5.336 løbeyards og 2.660 gribeyards samt i alt 42 touchdowns taler sit tydelige sprog. Og med til ligningen hører det, at Bell kun har spillet alle 16 kampe i en sæson én gang – det var i 2014.

SKRIV ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her