
New York Jets har skrevet kontrakt med en kicker, der har ikke bare ét men to legendariske OG patenterede kælenavne.
Den tidligere Missouri-kicker Harrison Mevis skrev tirsdag under på en kontrakt med New York Jets, og det betød samtidig farvel til halvsvenske Anders Carlson, der blev sparket på porten.
Mevis har netop færdiggjort en sæson i den professionellen forårs-liga UFL for Birmingham Stallions, og mange NFL-klubber kendte ham allerede i forvejen efter en succesfuld college-karriere.
Og den 110 kg tunge Mevis har et ret ikonisk kælenavn: “The Thiccer Kicker”.
Mevis, som er nogenlunde lige så kendt for sin størrelse som for sit stærke ben, skrev sidste år under med Carolina Panthers som undraftet free agent. Han blev dog fritstillet inden starten af 2024-sæsonen og endte hos Stallions.
Her ramte Mevis på 20 ud af 21 spark i sidste sæson, og hans eneste missede spark var et field goal fra 63 yards.
Mevis var kicker for Missouri i fire sæsoner fra 2020 til 2023. Han ramte 89 ud af 106 field goals i sin collegekarriere, inklusive det længste succesfulde field goal i SEC-konferencens historie. Hans 61-yard gamewinner i 2023 sikrede Missouri en overraskende sejr over Kansas State i kampens sidste sekund.
Mevis har selv fortalt, at han fik kælenavnet “Thiccer Kicker” af sin tidligere holdkammerat, Mizzou-punter Grant McKinniss. Og som om det ikke var nok, så hr han også fået (eller tildelt sig selv) kælenavnet “Money Mevis”.
Den 23-årige kicker har fået varemærkebeskyttelse på begge øgenavne.








